Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34 Pedersen: Dansk og urn. akc.
henvisning til en av Sievers brugt terminologi statueres først,
at stavelser, som ender på lang sonant, er tilbøjelige til at
udtales med s. k. svagt avskåren akcent, stavelser på kort
sonant derimod med s. k. skarpt avskåren. ”Dette forhold
er sikkert det, som ligger naturligst for talen, men har for-
holdene krævet en anden udtale, har man stræbt at fastholde
denne, og i sådanne vanskelige tilfælde tænker jeg mig da,
at stødet er opstået” (s. 53). Jeg går ud fra, at forf. ved
udtrykket om forholdene har tænkt på ændrede ekspira-
tionsforhold, altså en lydlovs indtræden. I så fald må man
imidlertid ønske at få en antydning av, hvad der kunde
tænkes at foranledige en lydlovlig udvikling som den her
antagne, en udvikling, der skal have ført bort fra en for
talen bekvem til en for denne ubekvem ekspirationsform.
Ved overvejelsen herav må det tillige tages i betragtning,
at den lydudvikling, som man således gør ansvarlig for stø-
dets fremkomst, ikke lader sig skyde tilbage til en fjærn
fortid, idet stødet jo efter Marius Kristensens egen opfattelse
tænkes opstået i det 14. hundredår; i dette tidsrum skulde
den påberåbte vanskelighed altså have gjort sig gældende.
På det før citerede sted fortsætter Marius Kristensen:
”Jo mere udpræget den lange stemte lyd har været, des van-
skeligere har det været at fastholde en skarpt afskåren sta-
velseslutning, og des nødvendigere måtte stødet være som
hjælpemiddel til at fastholde den”. Jeg skal ikke her gå
nærmere ind på begreberne svagt eller skarpt avskåren ak-
cent, som avgiver udgangspunktet for de opstillede forklarin-
ger; jeg tillader mig blot at henlede opmærksomheden på
disse begrebers in casu hypotetiske natur, hvorfor jeg ikke
finder det tilrådeligt at bygge en forklaring av stødet herpå.
Men selv om der fuldstændig ses bort fra dette, er det mig
dog umuligt at slutte mig til den højtærede forfatters tanke-
gang. Ti hvis vi med ham forudsætter, at en stavelse med
akc. 1 og lang sonant har svagt avskåren akcent som op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
