- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tjugoåttonde Bandet. Ny följd. Tjugofjärde Bandet. 1912 /
35

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Pedersen: Dansk og urn. akc. 35
rindelig ekspirationsform, hvorledes får vi da i disse tilfælde
at gøre med en stræben (d. v. s. lydlovlig tendens) efter at
fastholde en skarpt avskåren stavelseslutning? Hvis jeg
stiller mig på Marius Kristensens standpunkt, kan jeg indse,
at der vil kunne tales om skarpt avskåren akcent, efter at
stødet er indtrådt og som følge av dette; men stødet selv
forbliver da uforklaret, og hypotesen har således ikke hjul-
pet os fremad. Jeg kan ikke se rettere, end at man må søge
grundlaget for en forklaring av stødet i organernes forud-
gående stilling, således som denne gennem uomtvistelige sprog-
historiske kendsgerninger lader sig fastslå; jeg går derfor nu
over til at søge en forklaring av denne art.
III.
Yed en betragtning av stødets forekomst i nydansk er
det naturligvis i første række nødvendigt at være klar over,
at de lydlovlige forhold ikke overalt foreligger rene, men
undertiden er fordunklede gennem analogi. I denne forbin-
delse tænker jeg ikke så meget på de tilfælde, hvor det lyd-
lovlig ventede stød udebliver, fordi akc. 1 i vedkommende
form er fortrængt av akc. 2; disse tilfælde —, som det i
almindelighed ikke er svært at udskille, — falder efter sagens
natur udenfor den specielle støddiskussion. Derimod sigter
jeg særlig til nogle ”uregelmæssigheder” ved enstavelsesord
med (nu vokaliseret) opr. g\ herom kan jeg imidlertid nøjes
med at henvise til MariusKristensens avhandling (s. 55),
til hvis udredning av dette forhold jeg ganske slutter mig.
Det må således fastholdes, at stødet er lydlovligt i skov1(med
opr. langt o), men analogisk indført i vej\ da*g (begge med
opr. kort vokal). Ser vi bort fra sådanne spredte og let
forklarlige avvigelser, vil vi se, at ordene med akc. 1, for-
såvidt de er enstavelses, fordeler sig i 2 grupper, en med
stød og en uden dette. En nem oversigt over forholdet fås
ved de i et av Yerners udkast (K. Y. s. 215—19) opstillede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:26:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1912/0043.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free