- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tjugoåttonde Bandet. Ny följd. Tjugofjärde Bandet. 1912 /
38

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

38 Pedersen: Dansk og urn. akc.
analogi, idet der findes en simplere forklaring, hvorved alt
bliver lydlovligt. At brugen av den bestemte artikel er taget
til i den tid, hvori vi kan følge vort sprog i skriftlige min-
desmærker, er kendt nok, men vedkommer os ikke her.
Hvor gammel artiklens sammenvoksning med substantivet er,
derom ved vi intet; vi ved kun, at den er ældre end de
ældste håndskrifter. Dette spørgsmål har imidlertid ingen-
somhelst betydning i en akcenthistorisk undersøgelse. Hvad
det for en sådan kommer an på, er ene og alene artiklens
enklitiske stilling, hvorved den, skønt stadig av sprogfølelsen
opfattet som et selvstændigt ord, inkorporeres under substan-
tivets akcent, så at de 2 ord danner en akcentuel helhed,
jfr. i nydansk nægtelsen ikke, der i forbindelser som ”nej,
jeg vil ikke” lejlighedsvis inkorporeres (viV ikke). Hvad nu
særlig vedrører det demonstrative pronomen, som har fundet
anvendelse som artikel *), så behøver det vel ikke at siges,
at da det jo ikke er et låneord, har det eksisteret i sproget
fra arilds tid. Men når det har det, har det — lige som
andre pronomener — også kunnet forekomme i enklitisk
stilling, d. v. s. det er inkorporeret under det foregående
substantivs akcent. At spørge, hvor gammel denne inkor-
poration må være, er ørkesløst, da den ifølge sagens natur
er lige så gammel som vort akcentsystem overhovedet, altså
i hvert fald urnordisk. Men er det således givet, at det
nævnte pronomen i urnordisk tid har kunnet forekomme i
enklise til et substantiv, så er dette efter det udviklede ens-
tydigt med, at f. eks. *winizy en(a)z har kunnet fremtræde
akcentueret som *winizen(a),z (p>ono. vinrinn), hvilket, som
man ser, m. h. t. akcentueringen er nøje kongruent med et
*skiliðanz. Ovenfor er det forhold omtalt, at under iøvrigt
lige vilkår apokoperes en midtvokal tidligere end en ultima-
vokal, pænultimas vokal i *skili&anz altså tidligere end ul-
timas i *mni, hvilket forklarer, at stødet findes i det første,
’) Se herom Kock Ark. XXIV, 189.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:26:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1912/0046.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free