Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pedersen: Dansk og nrn. akc. 41
støttedes ved den for alle de pågældende tilfælde fælles mu-
sikalske akcent, i jysk-fynsk derimod senere eller under for-
hold, hvor den musikalske akcent ikke længere kom i be-
tragtning, så at der ikke her skete nogen analogisk indførelse
av stødet. Der er altså ingen modsigelse mellem Kocks an-
tagelse av ældre ustemt likv., nas. foran tenuis og den her
begrundede synkopeteori; de udfylder tværtimod hinanden.
Inden jeg forlader dette punkt, vil jeg endnu tilføje,
at synkopeteorien i principet er anvendelig også på det i
livisk forekommende stød, hvis tilstedeværelse er påvist av
Vilhelm Thomsen i Berøringer mellem de finske og de bal-
tiske (litauisk-lettiske) Sprog (Kbhvn 1890), s. 58—63 *).
Jeg må imidlertid give avkald på at udvikle dette nærmere
her; kun skal jeg bemærke, at endel fænomener i det liviske
sprogs historie særlig med hensyn til de temmelig indviklede
kvantitetsforhold (for hvilke Vilh. Thomsen cit. st. s. 40—58
har påvist reglerne) synes ved denne teoris anvendelse at
komme i et klarere lys, og særlig turde dette måske gælde
om den såkaldte firmation (o: forlængelse av en konsonant
foran en tidligere lang endelse). Under alle omstændigheder
står det fast, at det liviske stød i en vis række tilfælde står
i årsagsforbindelse med vokalsynkope (f. eks. livisk ver\ blod,
finsk veri; 1. lüm\ sne, f. lumi; mol1
mød) begge, f. molem-
mat o. s. v. se V. Thomsen s. 61, II, B), og alene av den
grund er det berettiget at anføre forholdene i livisk som en
lydfysiologisk parallel til den her opstillede forklaring av
stødet i dansk.
Jeg kommer nu til forklaringen av det vestjyske stød;
’) Når Thomsen (s. 60, note 2) udtaler: "Man vil bemærke, hvorledes
de Betingelser, under hvilke Stødtonen her indtræder, ere ganske forskellige
fra, for største Delen endog lige stik modsatte, hvad Tilfældet er paa Dansk",
maa det erindres, at dette er sagt ud fra den gængse lære om stødet som
en relativt sen, indredansk udvikling. Under dette synspunkt kunde Thom-
sen ikke udtrykke sig anderledes end som sket, og de citerede udtalelser
kan således ikke vendes mod den betragtning, som jeg omstående har antydet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
