Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44 Pedersen: Dansk og urn. akc.
ses, i principet med den formodning, som Kock (Anschw.
Acc. s. 26 note 2) har antydet uden at udvikle den nærmere,
hvorefter dette fænomen rist wahrscheinlich als eine modi-
fication der aussprache der Verschlusslaute aufzufassen’
7 (jfr.
samme i Ark. VII, 368 note).
Med hensyn til det kronologiske spørgsmål tør jeg ikke
udtale nogen bestemt mening. Vestjyske former som nætdr
(nætter) <r *nætr, ventdr (vinter) <c*wintr (Thorsen Nj. lydi.
s. 10 note 1) synes mig dog at tyde på, at stødet er ældre
end svarabhaktivokalens fremkomst, at det med andre ord
tilhører en sprogform, som må betegnes som olddansk.
Efter at vi nu har set, at stødet beror på en i urnor-
disk tid fuldbyrdet lydproces (synkopen), melder det spørgs-
mål sig, om det også har haft udbredelse tilfælles med denne,
med andre ord: om den urnordiske synkope overalt i første
række har medført stød efter de i dansk foreliggende regler,
skønt det nu kun findes på en mindre del av det skandina-
viske område. A priori vil man lige så vel kunne tænke
sig det ene som det andet alternativ, og man vil derfor ikke
sikkert kunne hævde stødet som fællesnordisk, med mindre
der fra ikke-dansk område *) lader sig fremdrage positive
vidnesbyrd i denne retning. Dette lader sig nu også gøre.
Det er nemlig bekendt, at stød i akc. 1 forekommer i nogle
norske dialekter 2). Så længe man betragtede stødet i dansk
som en middelalderlig nydannelse, kunde denne overensstem-
1) De her brugte udtryk er ikke strængt korrekte, ti modsætningen
er jo ikke: dansk ligeoverfor de andre nordiske sprog, men derimod: en del
av de danske dialekter med sted ligeoverfor andre dialekter (de sydlige)
uden stød; til disse sidste slutter sig den største del av de øvrige nordiske
dialekter, men ikke alle (jfr. følgende note).
2) Se Amund B. Larsen i Norske Universitets- og Skoleannaler V, 274;
desværre gives der på dette sted ikke nærmere oplysninger om det i sprog-
historisk henseende interessante forhold. Det vilde være i højeste grad øn-
skeligt, om nogen, som har lejlighed til at foretage undersøgelse på stedet,
vilde skaffe sagen bedre belyst, navnlig m. h. t. til det spørgsmål, hvorvidt
stødet i de pågældende dialekter forekommer efter samme regler som i dansk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
