Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pedersen: Dansk og urn. akc. 47
skellige skrifter også i forbindelsen -md- (både rel. oprinde-
ligt og <r -mnd-)1 f. eks. nåmpde (præter.), dømpde (præter.),
dømpdir (partic.); se Kock 1. c. pg. 263. Da både m og d
er stemte og omgives av ligeledes stemte lyd, synes det ufor-
ståeligt, hvorfor den mellem m og d stående overgangslyd
er p og ikke, som man kunde vente, b. Derimod bliver år-
sagen ganske klar, når man husker på, at de nævnte former
alle lydlovligt har akc. 1 (for præteritumsformernes og del-
vis participiernes vedkommende nu analogisk ombyttet med
akc. 2, Kock Acc. §§ 114, 118) og således — efter den her
forfægtede opfattelse — stød 1).
Det 3die av de momenter, som avgiver en yderligere
støtte for teorien om stød i akc. 1 på fællesnordisk trin fin-
der jeg på vestnordisk grund, nemlig i nogle rimforhold i
skjaldekvadene. I en avhandling ”Om de rimende konsonan-
ter ved helrim i dróttkvætt”, Ark. X, 125 fif., har Hjalmar
Falk fremstillet de herom gældende regler og samtidig søgt
at forklare disse. Det er navnlig de tilfælde, hvor der efter
rimvokalen følger 2 konsonanter, som her interesserer os.
*) Et med det her omhandlede beslægtet fænomen er det anaptyktiske
b, som i forbindelserne m -{-Z
, r foreligger i oldsvensk og, idetmindste i en
vis udstrækning, i olddansk. De former, hvor anaptyksen indtræder, har —
hvad man ikke ses at have været opmærksom på — lydlovlig akc. 1. Dette
er for tostavelsesformernes vedk. (som garnlan, o. s. v.) efter det tidligere
udviklede enstydigt med stød. Når anaptyksen i oldsv. viser sig også i en-
stavelses ff. med opr. kort rodstavelse (limber c Itmr), svarer dette nøje til
stødet i de tilsvarende danske ord, hvorom ovf. s. 8, 36; der vilde altså i
oldsv. kunne forudsættes en forlængelse av m ligesom i oldda. Nødvendig
er en sådan antagelse dog ikke, da stød i sådanne nominativer med kort
rodstavelse vil kunne retfærdiggøres ved det nedenfor (s. 51 f.) udviklede. I
begge tilfælde foreligger altså koinoidens mellem anaptyksen og stødet.
(Når et tilsvarende forhold ved det anaptyktiske d (ved nn -f- r) ikke synes
at finde sted, idet der ingen overgangslyd indtræder efter kort n, må det
tages i betragtning, at <rm og n var ikke blot kvantitativt, men også kva-
litativt forskellige). — Efter det her udviklede forstår man bedre en om-
vendt skrivemåde som hambær (= hammer) i Flensborg stadsret § 75 (P. G.
Thorsens Stadsretter s. 86), jfr. sundevedsk hamo med akc. 1 (Dania IY, 69),
aim. jysk ham’or med stød. — Om mundlukkes indtræden for strubelukke
jfr. Marius Kristensen Ark. XY, 65 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
