Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52 Pedersen: Dansk og urn. akc.
ner jag det fullt begripligt, att u i *durÍR och a i *farÍR
fingo omljud samtidigt med o i (’s. 99). Mod denne
forklaring vil der, så vidt jeg kan se, ikke kunne rejses
væsentlige indvendinger; da nu den foregående undersøgelse
turde have godtgjort, at stødets indtræden netop er avhængig
av den umiddelbart efter fortisstavelsen følgende (senere apo-
koperede) vokals akcentuering, altså den samme faktor, der
er den avgørende ved z-omlyden, vil man se, at den Pip-
pingske teori avgiver en fyldestgørende forklaring på stød i
former som seir, veir, vinr o. 1. Også på dette sidste punkt
viser de førnævnte rimregler sig altså forklarlige gennem
teorien for stødet.
Men hvis stød således lydlovlig indtræder i dette tilfælde
i vestnordisk, så rejser sig naturligt det spørgsmål, om det
samme gælder i østnordisk. Hvis man går ind på Pippings
forklaring av iß-omlyden, vil man ikke let kunne undgå at
besvare dette spørgsmål bekræftende1). I hvert fald vil
man ikke som indvending herimod kunne påberåbe sig, at
dansk nu mangler stød i ord som ven (= vinr), fred (—
/náV),
idet disse former som bekendt ikke går tilbage til den gamle
nominativ, men derimod til casus obliqui, navnlig akkusa-
tiven. Om den særlige årsag til stød i ord av typen lem1
(< akk. lim til nom. limr) er der talt ovenfor.
Til slutning skal jeg endnu blot tilføje, at den frem-
satte forklaring av stødet synes også at kaste lys over til-
svarende fænomener i andre sprog. Ovenfor er der allerede
henvist til stødet i livisk. Her skal opmærksomheden hen-
ledes på litauisk, hvor der ligesom i de nordiske sprog fore-
ligger 2 stavelseakcenter, som almindelig betegnes ved nav-
nene stødende og slæbende tone (således stødende i lit.
vârna, en krage, búti, at være, slæbende i varnas, en ravn).
Den ”stødende” tone synes efter foreliggende beskrivelser, idet-
4) Jfr. noten s. 47 ovenfor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
