Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Björn M. Olsen: Anmälan. 103
at Metellus foreløbig afholdt sig fra fiendtligheder, hvad han ud-
trykker ved sit ok heriar ékki i rikinu, hvortil der, bortset fra
expectare, icke findes noget tilsvarande i originalen; derimod synes
han at have forbigået dennes prom issa legatorum som noget min-
dre væsentligt. TJdg. har overset, at den latinske og islandske
sætning til dels dækker hinanden. — S. 2224 kan udgiverens ret-
telse ta l for håndskriftets val næppe forliges med islandsk sprog-
brug. Gislason synes at have opfattet val som en sideform til
vel, som i forbindelse med talord plejer att betyde ’rigelig’, dette
kan dog ikke være rigtigt; af andre steder ( l i 19, 449, 9910,
1033) fremgår, at oversætteren regner lige ”d” (o: 500 eller 5 gange
120?) i cohors, hverken mere eller mindre; dertil kommer, at
pæ ira, som ikke har noget at støtte sig til i det foregående, er i
höj grad stødende. Det synes indlysende, att håndskriftets val
pæ ira er en forvanskning af en ældre originals valpra, som ligger
grafisk overmåde nær {d va lp ra manna = ’”d” udvalgte mænd’);
va lp ra synes a f oversætteren at være ment som gengivelse af
Sallusts legionarias. Dette sted er ikke det eneste, hvor man
bagved håndskriftets læsemåde skimter en ældre original (jfr
m u npi 1158). — S 25’ er det ikke nødvendigt at tilföje til; illt
bruges også med genetiv alene, navnlig i forbindelse med substan-
tiver, der betegner en handling (jfr. Fritzner2 under ilir 6); illt til
vatna s. 274 er ikke analogt. — Den sædvanlige gengivelse af lat.
p o rta er borghlid (2726, 3623, 3729, 384, 5818). På alle disse steder
indsætter udg. borgarhlid i overensstemmelse med f. eks. 38*, men
uden grund. — S. 283 tilföjer udg.: sem pæ ir mundu vilia vid r
a d (!) taka\ men det foregående trænger, rigtig forstået, ikke til
nogen tilfpjelse. Den tanke, udg. vil få frem, ligger allerede i
léti a d p vi, d. v. s. ’adlød befalingen’ [om låta a t (ehu) — ’adlyde’
se Fritzner2 I s. 424 b], — S. 513-4 omflytter udg. ordene i vitinu
fra sterkaztr til slcapad, men som dot synes uden grund; skapad
betyder ’tildelt af naturen’ (jfr Sallust naturam unam et communem
omnium, som oversætteren dog ikke gengiver rigtig), og trænger ikke
til nogen tilföjelse; i forbindelse med sterkaztr synes i vitinu at betyde
’i sindet*; det hele svarer til fortissim um , ligesom brjóststyrkt s.
631 svarer til fo rtio r (jfr. også sterkr i hugnum s. 8080 og s ty rk d
hugarins 9732). — S. 6418 bör der stå komma efter (ikke för) p å .
— S. 891“2 retter udg. hugrinn til hugr enn; men således som sæt-
ningen foreligger, kan hugr ikke undvære artiklen; måske bör der
skrives: va r peira (af dette ord ses kun a i hdskr.) hugr enn styrk r
&c. — S. 10110 er det nødvendigt at rette det overleverede bann-
a d enten (med Gislason) til bannadi, eller snarere til bannar;
her slutter jeg mig i øvrigt fuldstændig til udg.’s fortræffelige
rettelse hæyra for segia. — S. 11027-28 synes udg. at have opfattet
verdi som præs. conj. af verda og derfor tilfojet fy rir . Men verd i
er præt. conj. af vara. Der bör skrives: f y r r en Julium verdi, og
således står der jo også i virkeligheden i håndskriftet (jfr. s. 4233:
p å a d p å verdi æigi pessa). — S. 12914 tilföjer udg. uden grund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
