Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
f
Björn M. Olsen: Anmälan.
p a r til; sem betyder her ’hvor’, korrelativt til p a r. Sætningen kan
oversættes: ’Og der hvor P .’s hoved brændes, derunder skal de
alle benyttes som brændsel’. — På enkelte steder antyder udg. mod
tvivlsom ret en lakune, f. eks. s. 509 og 513*, men dette er nær-
mest en smags sag. Derimod antyder han ingen lakune s. 811,
hvor der dog sikkert er udfaldet en sætning om Jugurthas anslag
mod Massiva; ellers er teksten uforståelig (navnlig ordene pessa
s. 812, petta verli s. 8 16 og p etta s. 818).
Jeg benytter lejligheden til at fremsætte enkelte forslag til
rettelser. S. 615 er hræda uforståeligt. Jeg formoder bræda, som
egentlig betyder smelte, men i nyere islandsk hyppig bruges i den
figurlige betydning ’betænke sig på noget’, ’opsætte noget på grund
af betænkeligheder’. Denne betydning synes at kunne være meget
gammel (jfr. melta i lign. betydn.). — S. 712 synes meningen at
forlange a t pessu eller måske snarere at pessum hlutum (jfr. det
tilsvarende sted i den yngste recension, Pr. s. 12716 til slikra
Muta). — S. 1322 bör den uforklarlige konjunktivform hefdi sikkert
rettes til hafdi. — S. 1526"28 synes oss at være udfaldet efter h afS i
og au kid at burde rettes til auki% (aukidg (?), jfr. Indledn. s.
14523). — 2922 bör hdskr:s en vistnok opfattes som acc. sg. mase.
af artiklen. — S. 332*-25 fungerer mceistaradómum som fælles objekt
for de to verbalformer skipti og hafdi\ der burde stå acc., da h afd i
står nærmest, men der står dativ, der retter sig efter den ved det
fjærnere skipta sædvanlige konstruktion. Dette kan ikke gå an.
Der bör læses hafdi ok skipti (jfr. lige efter haufdu . . . ok skiptu
i samme orden). — S. 50 6-7 synes ónálægra at være meningsløst
i denne forbindelse. Jeg formoder: óm áttegra (jfr. Sallust: nam
alia in fir m a sunt). — S. 509 virker á stødende, når det opfattes
som adverbium. Jeg tror der bör skrives dfangsstadarins, som
egentlig betyder ’det sted man griber på (eller om)’, deraf ’angrebs-
punkt’, ”locus invadendi” hos Sallust.
Efter at have påpeget de mangler, jeg mener at have fundet
ved udg:s tekstbehandling, er det mig en förnöjelse at fremhæve, at
han på flere steder har forbedret teksten. Som et eksempel på en
særlig vellykket og indlysende rettelse kan anføres s. 5418 æ rid
for hægrid.
Det bör påtales, at udg. ved inddeling af ordene i stavelser
følger et for det islandske sprog fremmed og unaturligt princip.
Man gyser, når man læser f. eks. au-drum, heri-num, me-tord,
kiaur-rin, hes-tarnir o. s. v.
Bogen slutter med en ret udførlig og lærerig kommentar.
Enkelte trykfejl har jeg bemærket, som ikke er optagne blandt
E rra ta på bogens sidste side: 923 læs landit 2118 Jugurtha 412
lydinn 311 p a d 48 26 a f 5718 iardardvau xt 5917 fia llid 1149
dæ yia, er 1502 urdu 2112* mæistardóm anna.
P. t. København d. 30. dec. 1910.
Björn M. Olsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
