Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skulerud: Pron. kvar. 223
(Chria. Vid.-selsk. Skr. 1902 nr. 1) *) oplyser prof. Hæg-
stad følgende om pronomenet kvar i tiden fra 1324 til 1450
i disse brev (s. 11, s. 19 og s. 32):
1324—1350 (incl.):
vHuær hev e (huerium) eller æ {huær) i 20 brev, blanda
huær og huar i 5, berre Ivuar i 4. Yanleg gin. huersu hev
vorte huorssu
1350—1400:
7
1
Huærr hev ikkje det raaderom som fyrr; det er fulla
einraadande i 30 brev; men i 10 skiftest det med huer(r)
og liuar{r), i 20 raader huar aaleine, og i 8 (fraa 1382 og
frametter) stig det fram ei ny austlandsk form huor- dativ
huorium finn me i 16 brev, huarium i 6. — huersu . . . vert
fraa 1369 skrive huosso . . .Merkande er det at dei brevi
som hev pan, pat, helst hev huerr, og dei somhev pen, pet,
helst huar ..
[pan og pat er som bekjendt vestnorske former, pen og
pet östnorske].
1400—1450:
”
Huar er den regelrette formi i 13 brev, huer og huar
5, huer 3, huor 1; tvo av dei brevi som hev former med
pan og pat, hev huer. — huersu erhuerso 1, hworso 1,
hwosso 1 brev.
Sproget i kongebrevene fra 1324 er ifølge Hægstad
”trøndemaal med vestlandsk svip” (”gamalnorsk riksmaal”).
Det fremgaar av det paa side 221 anførte at huerr, huærr
i det 14. hundredaar gjør sig sterkere gjældende i brevene
fra Skiens-syssel end paa det egentlige Østland; det maatte
man ogsaa vente efter fordelingen nu; for mens æ- eller
e-lyd i det ubestemte pronomen kvar nu i det store og hele
’) Nedenfor eitert "Grl. n. kongebrev”-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
