Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226 Skulerud: Pron. hvar.
einastefiskjen”(ubetonet); hvoraire (hverandre, ubetonet). Det
spørrende pronomen heter kvænn. Til dels lignende forhold
er der mange andre steder. Se Norske Bygdemaal 1908 s.
50 og s. 61, 1909 s. 29, 82, 83, 109, 131.
Alt dette viser utvetydig at vokalen a og o i pronome-
net huærr fortrinsvis hører hjemme i relativt uakcentuert
stavelse, mens vokalen æ fortrinsvis har gjort sig gjældende
naar ordet var betonet. Men dermed er det ogsaa git at
disse dobbeltformer slet ikke behøver at skrive sig fra den
tid omlyden var levende i norsk maal. Man har fuld ret
til at anta at huærr er det egentlige utgangspunkt for alle
nulevende former av pronomenet paa vestnordisk sprog-
bund *), — hvad der jo ogsaa stemmer med det historiske
forhold. Det er ikke den ældgamle germanske omlyd hvis
virkninger vi her sporer like op til vore dager; det er den
større eller mindre styrkegrad i den ekspiratoriske akcent
som kløver ordene, og dermed baner veien for det moderne
(og paa samme tid ældgamle) princip: at faa frem særskilte
former, hver til sit bruk, av det som oprindelig lydde ens.
Endda tryggere biir man paa at dette er den rette op-
fatning naar man kaster et blik ut over nordisk sprog i det
hele, og saa opdager at det er en almindelig tendens i nor-
disk at lydforbindelsen (iwer>) wær gaar over til war i re-
lativt uakcentuert stavelse. Lydovergangen er nemlig ingen-
lunde indskrænket bare til vestnordisk eller bare til prono-
menet huærr.
I ”Svensk Ljudhistoria” I § 292 flgnd. (Lund 1906)
fremholder prof. Axel Kock at der har været en overgang
i svensk fra e (gjennem æ)2) til a mellem v og r ”i relativt
*) Om vestnorsk og nordnorsk, islandsk og færøisk, se nedenfor.
2) Professoren taler ikke særskilt om mellemtrinnet æ — rimeligvis
fordi det sier sig selv at der har været et slikt mellemtrin. Urnordisk e
blev jo i gammelsvensk til æ og faldt saaledes sammen med gl.-sv. æ (i-om-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
