Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skulerud: Pron. levar. 243
som det her omhandlede, hvor de mest nærskyldte dialekter
(svensk og dansk) ogsaa viser «-omlyd; jeg anser derfor
kvaks o. s. v. for et trygt eksempel paa overgangen fra æ
til a (> o).
Om kuadiu (asf. —kuœðiu ”hilsen”) D. N. I 635 2 (1412)
er mer end en skrivemaate, er uvisst, for jeg kjender ellers
ikke noget eksempel fra Telemarken (som brevet er ifra) paa
at m er blit til a mellem w og &
. Men det er vel trolig;
& og r dannes paa samme sted i munden, og de er begge
spirantiske lyd: enten vokalen stod mellem w og à eller
mellem w og r, maatte derfor komme ut paa ett.
At skille fra tilfælde som kvald, vafs, kuadiu er en del
ord med hw eller v i fremlyden og l + labial eller labio-
dental, palatal eller guttural konsonant efter vokalen ifra
gammelt; der er nu ”tyk” l: svålje vb. (svelgja), fortid svåfcL-
d(e), gvålve (kvelva), fortid gvårdd{e), gvålv m. (kvelv), vålja
vb. (vyrda, vøre) fort. vårdd(e) o. fl. Eksemplene er fra
Sauherad i Nedre Telemarken. Mellemstadiet her er ø, som
er blit ført til en ”mixed” artikulation (”aapen o”) av den
følgende ”tykke” l og derefter er faldt sammen med dialek-
tens sedvanlige repræsentant for gammel o. En følgende
”tyk” l -f kons. har i sig selv den rundende virkning paa vo-
kalen. Derfor er resultatet i mange ord det samme, selv
om tø, v mangler i fremlyden. Se herom nærmere under
punkt 4 i det følgende.
Et spørsmaal er det hvorledes de nyislandske former
hvolfa, hvolpur, kvörn og kvöld skal opfattes. Jeg er til-
bøilig til at mene at hvolfa, hvolpur ikke bør skilles fra de
nys nævnte norske former gvålve o. s. v. Isl. kvörn og
kvöld er vel med Bj. M. Ólsen (cfr. ovfr. s. 228, 229) at
opfatte som fremgaat direkte av kvern og kveld ved runding
av e’en og staar altsaa utenfor sammenhæng med det sven-
ske kvarn (Sv. ljudhist. I § 292 flgnd.) og det norske kvald
(hvorom ovfr. s. 239 flgnd.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
