Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250 Skuleråd: Pron. hvar.
Anmerkning. Paa et forløp a i pronomenet kvar
tyder næsten uomstötelig de hyppige former i Dipl. Norv.
ca. 1350—1450 med vokalen a av pronomenet. Huarr paa
Østlandet og i de fleste av fjeldbygdene kan imidlertid ikke
ha været herskende nogen lang tid.
Den videre overgang fra a til o, som maa forutsættes
at ha fundet sted paa Østlandet, i Telemarken, Yalders og
Hallingdal i pronomenet kvar, savner ikke paraleller i Norge
og Sverige, idet en række ord med oprindelig a nu har o:
1. Pronomenet kva: gin. hotuetna, -uitna av huathot
Aisl. Gr. § 464 1 anm.; luvott D. N. I nr. 289 17 aar 1344
Oslo; nu hå (Østlandet), hot, kot (Telemarken), ko og kå, kva,
ka (fjeldbygdene, Yestlandet, Trøndelagen, Nordland); hg og
hçtt (hçnnœ, hgnn(æ)t) Yermland i Sverige (se Noreen: Ord-
bok öfver Fryksdalsmålet s. 40, 41, 42). Smign. engelsk
what, uttalt hwåt.
2. Stedsadverbiet kvar: gin. horuetna, -uitna av huar-;
nu hår, hår(r)e (Østlandet, Telemarken), hore, hori, kori (Te-
lemarken), kor og kvor, kar (fjeldbygdene, Yestlandet, Trøn-
delagen, Nordland); hgr Yermland, se ovenanførte sted; hçr
i Yermland svarer ogsaa til pronomenet svensk hvar(je),
hgrddæ til hvardag, hçftt til hvart, hglls, hgss til Jwarledes.
Smign. dansk hvor.
Gradsadverbiet kor, som mere optrær i enstavelsesfor-
mer og tildels har vokalen u kur(r)), liksom (e)huru, hur i
svensk, gi. dansk hure, skrives hor D. N. II nr. 45113:
spvrdhi. . . hor mykklæ lanzskyld var oloket a f Svdræimom.
Brevet er datert Reistad i Lier, Buskeruds amt 1378. hor
er den østnorske form, som i det Trondhjemske ogsaa kan
hete ker. De p-løse former ker, kem og ken f’kven”), som
i denne artikkel overhode ikke har været nævnt, bør sand-
synligvis forklares som kompromisformer mellem betonede og
ubetonede former.
3. Her anføres ogsaa pronomenet (huilikan acc. sg. m.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
