Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skulerud: Pron. kvar. 251
med sideform hueïikan z>) middelnorsk hualken ;> hakken (Øst-
landet, Telemarken), kåk(k)jen (Gudbrandsdalen), kåkken
Yermland, skjønt a her jo ingenlunde er oprindelig, men jeg
antar at der inaa ha været a i ældre tid. Hualken er nem-
lig paavist i middelnorsk av dr. Am. B. Larsen: ”Her Ewind
skal rade hualken budan han vil haffwa”, d. e. kva (for ei)
bu han vil ha Dipl. Norv. Y nr. 896 ig-17 Oslo aar 1475.
4. En nutidsform komm m. og f. ”kort dal omgit av
høider”, ”botn”, "skogholt, skogbevokset havnegang”, av gin.
kuammr, er ifølge N. O. i bruk i Mandal og Lister fögderier,
Robyggelag (med Setesdal) og Yest-Telemarken. Homm1
Homme og Hommi (dat. sg.), Hom’men, Bommann (best. pi.)
og Hommo (dat. pi.) er hyppige gaard- og stedsnavn i Man-
dai fogderi, Robyggelag, og Yest-Telemarken (Fyresdal, Mo,
Laardal, Kviteseid, Aamotsdal og det sydøstlige av Yinje).
I Yinje er Kvom’mee (best, f.) navn paa flere smaa botner:
Beinekvommee o. fl. Merk desuten Kvommee grdnr. 78 Yinje.
Østligere i Telemarken (Aamotsdal osv.) lyder stedsnavnet
Kvomm, Kvamm, Kvammen, Gvamm, Gvam’men. Ellers raar
flß-formene baade paa Øst- og Yestlandet (deri medtat Nord-
vestlandet) samt Trøndelagen. Ogsaa der hvor 7*6-formene
nu hersker i Bratsbergs amt, skrives de i ældre tid mest
Huam(me). I Lister og Mandals amt skrives utelukkende
Hom, Homme, Hommen i ældre tid, men det er merke at
den ældste skriftform der er fra 1564.
5. Endelig er overgangen -va- > -vo-, -vå- meget al-
mindelig i Fyresdal i Sydvest-Telemarken, Aamli, Nissedal
med Treungen, og Setesdal: huass adj. > kvoss’e, suartr adj.
> svårt’e og svort, sualt (fortid av suelta) > svolt, suara vb.
> svoret sualr adj. ”kjölig”:> svål’e, Sualastofa (stedsnavn) >
Svolstog. Det er en labialomlyd, fremkaldt av iv med for-
angaaende konsonant, som man her iagttar, men at over-
gangen ogsaa kan indtræ uten denne w, viser snårt, snort m.
”den forkullede del av et træstykke”, ”brand” i Setesdal,
ARKIV FOR MORDISK FILOLOGI X X V III, N I FÖI.JP XXIV 1 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
