- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tjugoåttonde Bandet. Ny följd. Tjugofjärde Bandet. 1912 /
331

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Finnur Jónsson: Dyrenavne. 331
= Jcæna ’lille, bred båd’), Köggla (forklaret ”stutt, digur”;
af köggull fingerled). Modsat er andre navne, som betegner
fårets lille vækst: Mjóna (af mjór ’smal’; bruges også om
andre smalle, langstrakte genstande), Lonta (egl. en slags
ôrret; ”long og mjó einsog lonta” lød forklaringen). Litla-
kvit (’den lille hvide’). — Lidenheden betegnes fremdeles ved
L6a (hjejle), Hcena (höne), Padda (padde, brugt om små
insekter); — Murka, Pina (ofte brugt i daglig tale om hvad
der er småt, f. eks. pinustaup ’et lille glas, dram’), samt
Gryta (egl. en lille gryde’).
b. Ulden spiller naturligvis en overvejende rolle, da
både dens fylde og farve er af en bestemmende karakter for
dyrets hele udseende.
Efter fylden eller det modsatte: Ullsid (’med langt
nedhængende uld’), Sidldædd (d. s.); megen uld betegnes i
det hele ved: Dúða (jfr að dúda sig ’klæde sig tykt og
varmt på’), Dyna, Dyngja (egl. ’dynge, bylt’), Vidja (’med
megen og grov uld’). — Erisa og Starhærd er ensbetydende,
’med grove og stive hår’; pófa ’hvis uld, efter at hoved-
uldbeklædningen er taget af, ligner filt {þófij. Ringe uld-
mængde udtrykkes ved Snoda (jfr snodinn), Snoggagul. Des-
uden opkaldes dyrene også efter enkelte pletter på legemet
af en fra hovedfarven forskellig farve; se det følgende.
Efter farven. Hovedfarven på fårene er i det hele hvid,
men ofte med forskellige nuancer og således, at endel af
ulden (på forskellige dele af kroppen) har en fra hovedfarven
forskellig farve.
Flere med -kvit (fem. af kvitr\ böjningen ses klart af
gåden; tvær ær kvitar — hvor det gådefulde ligger i kvitar,
der både kan være nom. pi. fem. af adj. og gen. sing, af Evit
som n. propr.) sammensatte navne: Gunnukvit, Jónuhvit (efter
kvinder); Hlidarhvit (efter en gård); Dolu-, Holta-, Nipa-,
Urdar- (efter lokaliteter og tildragelser); Digra- og Litla-
(efter störrelse); MjaWivit (snehvide) og Mjöll (nyfalden sne);

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:26:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1912/0339.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free