Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334 Finnur Jónsson: Dyrenavne.
lig nedenfor knæet) = Sokka; Hækla (egl. ’med ejendomme-
lige hæklar\ af hækill, ’bagbens-knæled7
; det var sort); Kjúka
(’med sorte kjúkur\ benenes nederste del), Klaiif (’med sorte
klove’). — Grárassa (’med grå bag’); Gulrcfa (’med gul-
brun-hale’; gulróa er også = kålrabiroe) ; Bófa (’med mörk
hale’); Tíra (’egl. svagt brændende lys’, her om den hvide
hale på et sort får; humoristisk). — Endelig kan der under-
tiden på hvide får findes en sort ring ved eller omkring
öjnene (sorte öjenbryn); sådanne får kaldes Bauga (af baugur),
Bilda (adj. Mldóttur; dette indbefatter dog også at ”kinderne”
er mörke eller plettede), ensbetydende hermed er tma (grund-
betydning uvis).
Forhovedet (”ansigtet”) har selvforståeligt i mange til-
fælde været navnestiftende, hvorfor de navne her samles
under et, som er tagne af hårenes farve. Blesa og Kolu-
blesa (’med [mörk] blis’, langstrakt stribe foran), Stjarna
(’med en — hvid — stjærne, plet, i panden’), Grima (’mörk
foran’) = Kola (af kol)1= Korga (af korgur ’bundfald, grums’).
Frekna (’fregnet’), Dröfn (omtr. det samme), Kransa (’med
store ”dråber”, o: fregner foran’), Brá = Brún — Kolbrún
(’med sorte öjenbryn’). Af ”kindernes” beskaffenhed: Vanga
— Kolvanga (’med sorte kinder’), = Kjanna (af kjanni). —
Nös (’med sort næse’). — Grön (’med mörkladen, grön, læbe’),
Vör (’sort på læben’), Skjaldvor (’med skjoldlignende plet på
næsen’). — Af den ejendommelighed, at der sidder en hår-
dusk, der rejser sig opad, på hovedets forside, kaldes fåret
Skúfa (af skúfur ’dusk’) eller Fjeskúfa (vistnok fordi en så-
dan ansås for heldig, rigdomgivende, af fje — rigdom); af
samme betydning skal Böst være (jfr röst = inæqualitas
editior hos B. H.).
Endelig kan får have en mere hårrig, lodden, plet i
panden; deraf navnene Brúska (af brúskur = hårtot, hårdusk),
Lubba (af lubbi ’rig hårfylde’, jfr lúfa), Toppa (af toppur).
— Er der ”dråber” (småpletter) på øret, kaldes fåret Drop-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
