Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6 Jespersen: Stød og Synkope.
Hvorledes, udbryder man uvilkårligt, den kvalitative forskel
er betydningsløs — men for et öjeblik siden havde den
jo den betydning, at a kunde svinde för i\ Hvad skal
jeg nu tro af disse to forskellige udsagn om de samme vo-
kaler? Og skal jeg tro at de svandt, således som det for-
udsættes lige til s. 39 nederst, eller at de blev, som det
doceres fra øverst s. 40, omend i en anden skikkelse? Det
er nemlig disse gamle vokaler, der gennem h skal være bievne
til stødet og som sådant leve den dag idag i dansk udtale.1)
III.
Yi er nu nåede til det springende punkt i bevisførel-
sen. Umiddelbart efter den sidst citerede sætning fremsættes
det meget kort, som om det var den simpleste ting i verden:
”Når denne spirant derefter går over til sin tilsvarende klu-
sil, har man stødet”. Denne overgang indtrådte, efter hvad
vi jo andetsteds har fået at vide, kun ved de ældste lag af
”synkopen”, ikke ved det yngste (ven). Hvorfor denne forskel?
Intet svar. Og er overgangen i sig sandsynlig? Vi ser ganske
visst i sprogene overgange fra hæmmelyd til de tilsvaren-
de lukkelyd, især i forlyd, som i ping > ting, sjældnere
’) For ikke at komme til at göre forf. uret ser jeg mig om efter eu
forklaring af de påpegede modsigelser. Jeg kunde tænke mig det sagt, at
vokalerne kun svandt i den skrevne form, men levede videre i en form, der
vel var herlig, men ikke fremtrædende nok til at blive betegnet i skrift.
Men rent bortset fra, at denne forklaring slet ikke lar sig forene med A.
P:s udtryk (synkope, bortfald, forstumme, forsvinde), gör den ikke ende p&
vanskelighederne. Holdt de gamle nordboere op at betegne vokalen, når
den mistede stemmen? I så fald må jo a være blevet ustemt för t og u —
men det er stik imod alle erfaringer i levende sprog, hvor tværtimod i og
u altid er mere tilbøjelige til ustemthet end a. Eller betegnede runeristerne
vokalerne endnu i deres ustemte form, så disse först udeblev i skrift, når de
gik over til Btrubeklusilen? I så tilfælde skyldes der os et bevis for at h
lettere går over til stød, når mundstillingen er åben end når den er mere
lukket. Og A. P. synes da også at gå ud fra at alle disse h-ljå på een
gang gik over til stød. Hvordan man end vender og drejer det, kommer
man ikke til noget, der kan forsone de enkelte led i denne del af Anders
Pedersens teori.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
