Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 Jespersen: Stød og Synkope.
steder i ordene, tit steder hvor det næppe kan udtales; dærfra
er det så senere sprunget over til det sted, hvor vi nu fin-
der det, og hvor den hidtidige teori netop venter at finde det,
nemlig mod slutningen af en lang vokal eller af den förste
stemte konsonant efter en kort vokal.
Den anden er at Anders Pedersen i langt större om-
fang end den tidligere opfattelse må gribe til analogi for at
forklare at ordene har stød. Dette føler han selv (se s. 35
i begyndelsen af afsnit III), uden at det afskrækker ham.
Nu må det indrömmes, at analogi også på akcentområdet
spiller en stor rolle; men jo færre de tilfælde er, som man
har at gå ud fra, hvor stødet er kommet ”af sig selv”, des
mindre biir sandsynligheden for en massevis overførelse af
stød fra dem til alle de andre ord, hvor vi nu finder det.
Jeg lægger dærfor stor vægt på, at efter ham havde klas-
serne 4, 5, 14 (meget vigtig) og 15 fra först af ikke stød.
Med hensyn til klasse 5 siger Anders Pedersen (s. 8—9):
”Når nu tiden kom, da m forlængedes, så at stammer som
linij tam fik lang stemt rodstavelse, hvorledes — kunde
man spørge — vilde disse ord da kunne undgå ad analo-
giens vej at udstyres med det strubelukke, som tilkom alle de
ord, med hvilke disse havde ekspiratorisk-kromatisk akcen-
tuering og (nu også) kvantitet tilfælles?” For mig er dette
ikke så umuligt; se mine bemærkninger nedf. (s. 18) om
analogi.
Y.
Efter Anders Pedersens opfattelse er stødet ur-, altså
fællesnordisk. På den allerstörste del af dette område —
det sydligste og østligste dansk, endvidere svensk, norsk
(muligvis på en lille strækning nær), færøisk, islandsk —
grund til at den synkoperede vokal snarere skulde blive U3temt (eller den
ustemte vokal snarere blive til stød) efter den ene end efter den anden
tonebevægelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
