Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jespersen: Stød og Synkope. 17
tal: -e; var hiatreglen rigtig, skulde vi jo også her ha stød.
Med hensyn til parte, af enstavelsesinf. er Broberg (Univ.
jul. Blandinger I 299 og Marius Kristensen (Arkiv XV s.
64> komne en lille smule ind på den her hævdede opfattel-
se (”Jo mere nutidsparticipiet er egenskabsord, desto mere er
det tilbøjeligt til flydetonen ; jo mere det er tidsord (verbum),
desto mere helder det til stødtonen”); men de har hverken
fat på den for mig centrale forskel mellem huskede og dan-
nede former eller på den sproghistoriske slutning, at de
förste (uden stød) repræsenterer det gamle lydforhold, og at
vi dærfor her ikke har med noget hiatusfyldende strubelukke
eller med nogen ved hiatus udviklet urnordisk akcent 1
at göre.*)
Ved ordenstallene på -ende har vi ikke så mange til-
fælde at gå ud fra som ved parte.; men da subst. tiende,
der i hvert fald er en husket form, ikke har stød, kan man
vel gå ud fra at de stødfri former af niende, tiende (og
syvende) repræsenterer traditionen, og at de ved siden deraf
forekommende stødte former er fremkomne som nydannelser,
hverved man har tænkt på de stødte grundtal ni, ti (syv).
Kun ganske enkelte steder i Norge og Sverrig har disse or-
derstal akc. 1.
For at forklare stødet i kostald konstruerer Kock en
fom *koastall med akc. 1 på grund af hiat; jeg finder det
naturligere at antage indflydelse fra ko ved nydannelse i
det;e ret unge ord ligesom i kro’stue, å’bred, lo’gulv m. fl.;
og det samme gælder subst. på -er (frier, seer) og -en (frim,
seen osv.; slåen vakler; ståen og gåen er stødfri, sml. de
tilsvarende participier.) Med stødet i strøelse er det lige-
dan; vielse uden stød viser efter min mening det gamle for-
hold. Hvad angår ilt-formerne på -er, da er indflydelse fra
ent. sø, by i forbindelse med indflydelse fra de gamle køer,
1) Kocks forsøg (QF s. 59) på at påvise, at de ikke-stødte participier
tidligere havde kons. efter rodvokalen, forklarer ikke alle formerne.
» M IT FÜR XORHI8K FH.OI-OQI XXIX, NT FÖ IJD XXV. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
