Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jespersen: Stød og Synkope. 21
udtaleformer som kor’9, sbor’9 for kurv, spurv, og ved arrig
[ar’i] for arg.
2. Det andet vidnesbyrd om stød udenfor dansk finder
Anders Pedersen i visse indskud af p efter m i svensk. Kock
har Ark. XVI 258 ff. gjort opmærksom på, at i Lexicon
lincopense (1640) vexler -mpn i udlyd med -mn- i indlyd
foran vokal (nampn, ämne); i Spegels Guds verk (1685) an-
vendes -mpn i udlyd, -mbn- i indlyd foran vokal. Kock
finder grunden hertil i en formodet ustemthed af udlydende
w; men Anders Pedersen siger: ”Når man imidlertid tager
hensyn til, at mpn hørte hjemme i enstavelsesformer d. v. s.
former med akc. 1, og forudsætter, at akc. 1 havde stød,
vil man se, at denne vanskelighed [ved at anta at n spon-
tant var blevet ustemt] forsvinder: når stødet faldt mellem
de to nasaler, forstår man let, hvorfor den labiale lukkelyd
netop her blev ustemt”. A. P. tænker sig altså en lydform
i det syttende århundredes svensk som nam-pn. Men jeg
veed ikke hvordan han vil forklare at flere ældre sv. texter
også har p i mpn i de tilfælde hvor de to nævnte senere
texter har mn eller mbn. Og selv i disse to texter, der
gör forskellen, stemmer den, som man kan se af Kocks ex-
empler, langtfra med fordelingen mellem de to akcenter, idet
vi i den forste finder fampntagh, nampnkunnig, nämpna
jempna, i den anden nämpna; dette er lettere at forstå efter
Kocks end efter Pedersens forklaring. Hvor indskudt p fin-
des foran andre konsonanter, har vi det også i tilfælde med
akc. 2, fx skiåmptas, sampwit (Kock s. 263, 264) — men
disse ting, der dog i höj grad taler mod A. P:s teori, næv-
nes aldeles ikke i hans afhandling, sålidt som at han dog
snarere måtte vente stødet eftér w, (hvor synkopen har fun-
det sted) end mellem m og n i nampn.
Jeg anser det nu for höjst sandsynligt at det indskudte
p (og b) overhodet slet ikke har været udtalt i ældre svensk.
Såsnart der opstår svenske grammattikere, gir de udtrykke-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
