- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tjugonionde Bandet. Ny följd. Tjugofemre Bandet. 1913 /
22

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

22 Jespersen: Stød og Synkope.
lig den regel, at p og b i disse forbindelser er stumt: Co-
lumbus 1678, Aurivillius 1693, Lagerlööf 1694, altså sam-
tidig med det anførte skrift af Spegel; og hermed stemmer
det da fortræffeligt at denne sidstnævnte forfatter i et sene-
re skrift (1712) ikke længer følger sin tidligere regel, men
skriver simpelthen mn overalt (Kock s. 260, 261). Skrive-
måden mpn findes nu ikke alene på svensk, men er i det
13. til 16. eller 17. århundrede overordentlig hyppig i det
meste af Vesteuropa, i latin, i fransk, i provençalsk, katalansk
og vel også andre romanske sprog, fremdeles i engelsk; ex-
empler vrimler og kan let findes i de almindelige ordbøger,
sål. dampnare, dampnation, impne = hymne osv. Men intet-
steds synes lyden p at ha været udtalt; Sandfeld Jensen hen-
viser mig til et sted i Gröbers Grundriss I 864 anm. 2,
hvor dette udtrykkelig udtales med hensyn til moderne ka-
talansk. Jeg er tilböjelig til at forklare denne skrivevanes
opståen således, at man var vant til at skrive mps og mpt
i sumpsi, sumptus og mange analoge ord, hvor udtalen stadig
har vaklet, og hvor den eneste forskel på udtalen med og
uden p er en minimal tidsforskydning i ganesejlets bevæ-
gelse (se min Fonetik s. 503, for engelskens vedk. min Mo-
dern Engl. Grammar 7. 7). Dærfra overførte man så skri-
vemåden mp på andre tilfælde og havde ved mpn istedenfor
mn den særlige grund, at denne stavemåde skabte en tydelig
angivelse af at det virkelig var m og rø, man havde med at
göre, hvad der ved datidens bogstavformer nok kunde være
praktisk, idet de fem ens streger kunde læses som mn eller
nm eller um, eller mu eller nin eller inn osv. (Af lignen-
de grunde skrev man som bekendt, især i England, o iste-
denfor u ved m og n). Men hvordan det end forholder sig
hermed, står Anders Pedersens tolkning af mpn som vidnes-
byrd om svensk stød på yderst svage fødder.
3. Den tredie omstændighed, som efter vor forfatt
tyder på stød udenfor dansk, er visse af Hjalmar Falk iagt-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:26:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1913/0028.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free