Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jespersen: Stød og Synkope. 27
de böjede superlativer på dansk (længste, Mjeste osv.) ligesom
akc. 1 i enkelte egne af Sverrig kan let forklares ved ana-
logi, da de uböjede former er hyppigere i naturligt sprog,
og det samme gælder mer eller mindre om de isolerede ord
af forskellig slags, som Kock anfører til fordel for sin an-
tagelse om urnordisk akc. 1 i synkoperede ord.
Det vil ses at jeg her fraviger den af Axel Kock (Ark.
VII 353) opstillede metodologiske grundsætning: ”Sannolik-
heten talar för att akc. 1 är samnordisk även i sådana ord,
som numera använda denna akcentuering i endast ett bland
de tre nordiska språken, om denna akcentuering ej kan an-
norlunda förklaras.” I modsætning dærtil siger jeg at hvor
de forskellige sprog går fra hinanden i henseende til akcen-
tuering, må vi bedömme sagen på samme måde som med
hensyn til andre lydforhold, altså ikke på forhånd anta at
det ene i alle tilfælde er det oprindelige, men afveje sagen
omhyggeligt i hvert tilfælde (eller hver gruppe af tilfælde)
for sig, og særlig ta hensyn til den ellers overalt anerkendte
regel, at hyppige dagligdags former snarere end sjældne må
formodes at afspejle den udvikling, der ikke er krysset ved
analogi. Det forekommer mig, at man på nogle punkter ved
anvendelsen af dette princip kommer til mere harmoniske
formuleringer af de gamle akcentforhold og deres forhold til
nutidstilstande end det er lykkedes den höjtfortjente hoved-
forsker på nordisk akcentlære at opstille. Vi slipper således
særligt for alle vanskeligheder ved at forklare akc. 2 i sam-
mensætninger af den hyppige type stenhus, hvor der utvivl-
somt er bortfaldet en vokal i kompositionsfugen, og hvor
Kock antager at man först har haft akc. 1 og forholdsvis
sent i alle de nordiske sprog har ombyttet den med akc. 2.
Hans udtalelser herom (Ark. VII 357, QF 142 ff.) er ikke
overbevisende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
