Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30 Jespersen: Stød og Synkope.
(i ikke-emfatisk udtale) en konsonant, der ganske visst ikke
er så lang som i tilsvarende stilling på svensk, så at vi reg-
ner den for ”kort”, men den er dog sikkert længere end i
ven, fad, vel, (ligeså i veje med hensyn til andet led af dif-
tongen); og ved akc. 1 har stødet haft plads til at udvikle
sig i vennen, føllet, karret, kiddet, osv. og ligeledes i vejen.
En ringe kvantitetsforskel er derfor alt hvad der fordres
for at forklare forskellen mellem rigsmålets stød i mælk,
hjælp osv. og jysk stødfrihed i de samme ord; og dette synes
mig en ringere og derfor rimeligere antagelse end den at
jysk her har haft ustemt konsonant. ^
Jeg har set flere danske ord med stød optegnede i Abbé
Rousselots apparater; fælles for de fleste er en ganske ejen-
dommelig form af de kurver der repræsenterer stemmebånds-
svingningerne; hen mod enden af stavelsen biir de temmelig
pludselig urolige med mærkelig store udslag (stor amplityde
= stor lydstyrke) følgende hurtigere efter hinanden end kur-
verne i begyndelsen af stavelsen (d. v. s. höjere tone); der-
på følger så brat en svagt bølget linie, der næsten er ret.
Om Rousselot har ret, når han i denne sidste omstændighed
at linien ikke helt er ret, som den vilde være når der ingen
bevægelse var i luften, ser et bevis for at stemmeridsen ikke
kan være helt tillakket (se Principes de phonétique expéri-
mentale 873 ff.) får stå hen; skönt han personlig overfor
mig har benægtet det, er det dog vel sagtens muligt, at de
*) Ovenstående formulering af kvantitetsbetingelserne er et svar på
Anders Pedersens anke s. 24. Når han dær siger, at antagelse af langt l i
halm, langt r i arm, ”ikke blot ikke finder nogen positiv støtte i sproghi-
storiske kendsgerninger, men tilmed er i strid med alt, hvad vi ved om kon-
sonantforbindelsers udvikling i dansk”, så synes han at glemme, at vi fak-
tisk har langt I og r i hjælme, arme osv. osv.; hvis dette strider mod sprog-
historiske teorier, kan jeg ikke se andet end at disse teorier fortjener at
laves om for at bringes i overensstemmelse med virkeligheden. A. P. taler
som om han kun af enkelte lydskriftexempler hos mig kunde se min opfat-
telse af længdeforholdene ved stød; han har overset, at jeg netop har behandlet
dette forhold udførligere end nogen anden og med nye iagttagelser, i Dania
I s. 75 f., Fonetik s. 512 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
