Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dahlerup: Anmälan. 85
sidstnævntes overvejende betydning for rigssprogets tilblivelse: ”ikke
Sproget i Cbr. I ll’s Bibel, men Kancellisproget bar dannet det
direkte Grundlag for vort nuværende Skriftsprog”, hedder det side
226, og de beviser, hvorpå forf. støtter sine påstande, må i det
hele og store siges at være gode og overtydende.
Mindre overbevisende er derimod forf.s redegörelse for ”stats-
sprogets” tilblivelse og for "Sproget i Eriks Lov”; hun går der i
alt for höj grad ud fra det af P. G. Thor s en udgivne håndskrift
A. M. 455. 12:mo (det omtales endogså som ”det Haandskrift, i
hvilket E. L. findes”, s. 40), og der göres ikke noget virkeligt
forsøg på at udskille de jyskheder *), som bevislig findes i dette
af ”frater iohannes iutæ ” skrevne håndskrift. Det fremhæves heller
ikke, at når ”Sproget i Eriks Lov” af Såby (citeret s. 39) stemples
som ”rent sællandsk”, er dette udtryk meget lidt oplysende, så
længe det ikke er lykkedes at påvise nöjere sammenhæng mel-
lem sproget i Eriks lov og bestemte sjællandske almuesmål i se-
nere tider.
Værkets hovedfortjeneste bliver da den omhyggelige gennem-
gang af de sjællandske håndskrifter fra den senere del af middel-
alderen og den på en rig exempelsamling støttede skildring af
lydforholdene i ældre sjællandsk a). Næsten helt nyt land har forf.
erobret ved sin omhyggelige skildring af reformationstidens sprog
og ved sin gode karakteristik af de vigtigste reformationstids-forfat-
teres forskellige sprogbrug. Som et hovedfortrin ved bogen må
det endelig fremhæves, at stoffet er ordnet på en klar og over-
skuelig måde, hvorfor man — skönt der ikke er noget ordregister
— med lethed finder sig til rette i bogen.
Hvad behandlingen af enkelthederne angår, mærker man
lovlig tit, at værket3) er et Opus I, idet forf. nu og da røber
ukendskab til forhold, som forlængst er bievne videnskabens fælles-
eje, og hvoraf flere er skildrede gentagne gange i lettilgængelige
værker. Nogle exempler vil vise dette.
S, 30 (§ 23). ”Danmarks förste Historiker Svend Aagesen”
var ikk e ”af Hvideslægten” (se Dansk biografisk Lexikon I. 11).
S. 43 (§ 41). ”
forsat Parte. E. L. 1. 43, 2. 68 Forklaring
tvivlsom”; det er rimeligvis en jyskhed; i jyske almuesmål findes
böjningen: sætte — såtte — såt (se Feilbergs ordbog); hos ældre
jyske forfattere (fx. A. S. Vedel) findes fortidsformen saatte.
*) Hvad der skrives derom s. 95 er ganske utilstrækkeligt.
5) Forf. bruger udtryk som ”Lydforholdene i de sjællandske Love*
(s. 39), "Lydforholdene i Chr. I ll’s Bibel” (s. 224). Lignende unöjagtigheder
findes ret ofte: ”Skriftsproget i 13. Aarh. (har) tonløse Explosiver i Ef-
terlyd” (s. 177); der tales om "et kvalitativt Tegn (Bogstav) til Betegnelse
af å-Lyden” (s. 174); "Lydformen manghe” (s. 160) m. m.
3) Det blev d. 5 marts 1910 forsvaret for den filosofiske doktorgrad.
Af hensyn til fremmede læsere er det måske ikke overflødigt at bemærke,
at doktorgraden i Danmark giver jus docendi, men ikke medfører forplig-
telse til virksomhed som privatdocent ved det danske universitet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
