Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dahlerup: Anmälan. 87
S. 76 (noten). Læsemåden tothœr, V. sj. 1. 1. 12 beror på
fejllæsning for: dothær (med sammenslynget d og o); sammenlign
Palæogr. Atlas. Dansk afd. nr. XIII. 1. 4.
S- 87 (§ 124). ”Ordet lanbo, hvis første Led er etym. be-
slægtet med Nyda. ”Laan”, forvanskes tidligt til Landbo”. — Da
vestnord. har landbúi (jf. landboli, landseti), fsv. landboe, landbonde,
kan der ingen tvivl være om, at første led er land, således som
det allerede er påvist af N. M. P etersen: Samlede afhandlinger
III. 290.
S. 87 (§ 125). heghæn i jy. 1. 2. 18 er skrivfejl for hennæ eghæn.
S. 89 (§ 127). "Fra jy. L. kan nævnes: ældær: ællær Fort.
1. 32. 1. 46, hvor d ikke lydmæssigt hører hjemme . . d-et viser,
at Skriveren kun ad litterær Vej har kendt Indskud af d”. — d-et
skyldes påvirkning fra hældær Qiwat hældær — ællær); også h’et
overføres ofte fra hældær til ællær.
S. 100 (§ 139. 3). Det stockholmske håndskrift K41 er ikke
”det eneste bevarede Hskr. af Rimkrøniken”; et större stykke fin-
des i Sth. B 77 (prøve i Brandts gammeldanske læsebog s. 189
—190; jf. Schlyters fortale til Skånelagen s. XXXII).
S. 110 (§ 146). staalbrodher (staldbroder) sammenblandes af
forf. med det i gildeskråerne almindelige ord stolbrodher, stols-
brodher (mnt. stedbroder, ”College in einer Behörde, Ratsmitglied”).
Se: M. Pappenheim : Altdänische schutzgilden. 220 ff.
S. 115 (§ 160). Navnet Jøns, dønes, mener forf., er opstået
af Jens; det sidestilles med, at man kan finde swøn f. swen (oldn.
sveinn). — Som bekendt er Jønes, Jøns opstået af Jonæs <c Jo-
hannes.
S. 143 (§ 216). hæræ, thæræ, huaræ, ”her, der, hvor”, om-
tales som ”forlængede Former”; K ocks forklaring i Arkiv XI.
136 nævnes ikke.
S. 143 (§ 216). Ordet panne, ponne ”på” forklares i over-
ensstemmelse med L orenzen (Mandevilles rejse s. XLVIII) som
”en ejendommelig Sammentrækning af Præp. og Artikel”. Den
utvivlsomt rigtige forklaring findes i Falks og Torps Dansk-
norskens syntax s. 3233: ”pon(n)e (af: opp ovne —upp ofan å)”.
At denne forklaring er den rette, ses af, at ofnæ (< ofan d) kan
blive til onnæ (se L orenzen anf. sted), og opponæ findes i ”Pres-
byter Johannes. Paa ny optrykt efter Gotfr. af Ghemens Udg.
1510” (Kbh. 1898) s. viiij 1. 5 f. n.
fremstilling", kendte jeg ikke udbredelsen af brydningen y ;> iu i danske
dialekter. Som svar på M. Kristensens angreb skal jeg kun anføre føl-
gende kendsgerninger: 1) da Nor een i Pauls Grundriss2 I. 59B (trykt 1897)
omtalte den danske brydning af y > iu foran rth, rn, rt m. m., betegnede
han sin kilde ved ordene: "Nach M. Kristensen (privat)”. "Kort over de
danske folkemål" ved V. Bennike og M. Kristensen begyndte at udkomme
1898; 2) i den tyske udgave af min sproghistorie (Ulm 1905) har jeg fjernet
det uheldige exempel wélbiurdig, som — i året 1907 — satte M. Kristen-
sens pen i så stærk bevægelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
