Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dahlerup: Anmälan. 89
skrifter, hvorfra vort håndskrift stammer) ikke har afskrevet sin
original nöjagtig *). Kun hvis man i AM. 24 kunde finde former,
der bevislig tilhørte senere tider, kunde man bruge dem som vid-
nesbyrd om håndskriftets yngre oprindelse.
Et håndskrifts alder lader sig i det hele ikke bestemme alene
ved hjælp af sprogformerne. Palæografiske grunde må bruges sam-
men med de sproglige (se fx. Otto von F riesens undersøgelse
af ”Vår älsta handskrift på fornsvänska" i Skrifter utg. af K. Huma-
nistiska Vetenskaps-Samf. i Uppsala. IX. 3. 1904). Men palæo-
grafien har fru Jacobsen slet ikke taget hensyn til.
Selv ved blot at sammenligne de håndskrift-faksimiler, som
findes i Palæografisk atlas, vil man se, at AM. 24 i alt væsentligt
gör samme indtryk som de andre hovedhåndskrifter af de danske
love : er der ingen grund til at regne det for ældre end AM. 455,
Flensborg-håndskriftet osv., er der endnu mindre grund til at anse
det for yngre 2).
S. 64 (§ 89) jf. s. 67 (§ 93) omtales den allittererede forbin-
delse spic oc spiær, og det udtales som "sandsynligst, at vi her
har et enstydigt Stavrim d. v. s., at spic ligesom spær betegner
et skarpt Redskab (der anvendtes ved Lægebehandlingen)"; spic
forklares ved hjælp af vestnord. spikr, og spiær (spær) betragtes
som = et spær (spyd). —Forklaringen stammer fra S ch lyter, som
i sin ordbog (i overensstemmelse med Ihre og K olderup-R o-
senvinge) oversætter spi/c ved ”ett spetsigt instrument till under-
sökande af djupa sår (Pr. sonde)”’, spik skulde stamme fra lat.
spicella, specillum, og spik ok spiær skulde være ”nästan synonyma".
Schlyters tolkning genfindes i G. Lunds ”Det ældste danske skrift-
sprogs ordforråd” og hos Fr. Grøn: ”Altnordische Heilkunde” (i
Janus, Archives internat, pour l’Histoire de la Médicine X III,
Harlem 1908, s. 82). De steder, hvor spik ok spiær findes om-
talte, er samlede af S ch lyter.
I V ä stg ö ta la g e n I hedder det: þa skulu þingsmæn vittni
vm bæræ. æn þét ær fulsæri. þorf viþ spik ok spiær. lin ok lækirsgæf.
þa ær þæt. fulsæri. SS. 1; —
- Æn ætborin man fa vaþæ. skenu þarf
hvarti uiþ spik ællær sper. F/S. 4; — i Ö stgötalagen hedder det:
Nu huggær man annan sar mæþ uilia. skær uddær ok æg. þorf
uiþ lin ok læki. spik ok spiær. Vap. 6.
Af de danske love er Eriks sjæ ll. lov den eneste, som har
udtrykket, nemlig på følgende fire steder: Hauær man sar fangit
oc far han til things mæth grønt sar, thet ær spec oc spiær seal
with liggæ. 2. 42; — thet sar ær thing witnæ ær til, at han hauir
*) Et mærkeligt vidnesbyrd om, at grundhåndskriftets ordlyd forsætlig
er ændret i AM. 24, har man i håndskriftets allerførste ord: ”Thætæ ær
then rætæ sialanzfaræ logh oc thæn gamlæ ut aruæ mal”. Den underlige
form thæn gamlæ . . mal viser, at skriveren i sit eget sprog har brugt thæn
som foransat bestemt artikel, og har indsat thæn, hvor originalen havde
hin\ grundhåndskriftet må have haft hin gamlæ . . mal (n. pl.).
2) Se nu også Danske studier 1910. 183.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
