Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90 Dahlerup: Anmälan.
fyr a thingi mæth wærit, oc laghæ sar ær thær bathæ com with,
spec oc spiær. 2. 51 (Thorsen s. 56); — Æn far hin sar af, swa at
thingrnen se, at thær cummær spic oc spiær withær. 3. 14.; — ær
thet (ni. såret) swa mykit, at thing men sighæ, at thær a spic oc
spiær with at cummæ. 3. 49.
Prøver man nu at tolke disse kildesteder uden anden hjælp
end den, sammenhængen giver, ser man først, at talen er om svæ-
rere sår; et sådant kaldes fulsæri ell. laghæ sar, og det modsættes
skena, et overfladesår. At såret er af sværere art, har til følge,
at der træ n ges til (porf nip) spik ok spiær. lin ok lækirsgæf.
Det sidste ord oversætter Schlyter ved "läkarelön"; men det kan
umuligt være det rette: man kan da hverken om patienten eller
om såret sige, at han (det) trænger til lærred og — lægehonorar.
Ordet lækirsgæf må her betyde noget, som lægen ”giver" (ordi-
nerer) d. e. lægemiddel (lækidómr, læknisdómr jf. læ kn islyflæknis-
gras mfl.).
Men betyder lin ok lækirsgæf "lærred (forbindstof) og læge-
middel”, er sandsynligheden for, at spik ok spiær betyder noget
lignende, og at lin ok lækirsgæf er sat som forklaring til det
usædvanligere spik oc spiær. Denne formodning bliver til vished,
når man af Er. 1. ser, at spic oc spiær er noget, som skal lig g e
ved (liggæ with) såret, hvad "spidse instrumenter" ikke kan bru-
ges til 1).
De etymologiske grunde, hvorpå Schlyters forklaring støttes,
gör den ikke mere sandsynlig: hverken sammenhængen mellem
spik og lat. spicella, specillum eller tolkningen spik = spikr (spiger,
stort söm), spiær «
=
- "spær” (spyd) er selvindlysende; og disse ord
(”spiger og spær") skulde her betegne kirurgiske instrumenter2)!
Derimod hedder det ofte om læ gem idlet, at det skal ”ligge
ved” (”lægges ved” ell. ”på") det organ eller den skade, som skal
helbredes: Læggær man stampæth purløk with ben brut, tha he-
lær thæt skøt. H arpestræ ng ved M. Kristensen s. 21“ ; — Tac
clof løch oc støt mæth brænnæ steen oc mæth résina oc læg asa-
ret, oc thæt draghær såret samen oc fistulam, oc helær thæt.
Dansk læ geb og ved Såby (1886) s. 85. Ganske afgörende er et
par steder i danske gildeskråer: Hwosvm selæær sin brother . .
swo at han thørf smørels with ogh at bindæs. Skrå for St. K nuds-
g ild e t i F len sb org (Samling af Danmarks Lavsskraaer ved C.
Nyrop I. 12.); — worder hand saar af de slaug, at hand tør wid
at legge derpaa plaster och smørelse. St. K n u d sg ild et i Malmø
(anf. sted. s. 96).
Jeg nærer ingen tvivl om, at spic er det samme som lækirs-
gæf og som smørels, med andre ord: det betyder salven, som
*) Se nu også E. Jessen i Nordisk tidskrift for filologi. 3 R. XVIII. 32.
2) En sonde til at måle et sårs dybde med hedder i Grågås køri, m
(se Fritzner under ”keri”).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
