Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Logeman: Det s. k. passive nutidsparticip. 29
og (ad) dicendum. Det er utvivlsomt dette secgande, altsaa
gerundiet, som er en af forældrene til neng. (gerundium)
seeing is believing. Et mærkeligt mellemled dannes her af
et udtryk som: pe Banes pursued pe lond aboute an two
hondred yere, pat is to menynge fram pe forseide Egbert
hys tyme (Higdens Polichr. by Trevisa apud Emerson, M.
E. Reader, p. 222) og now is to declarynge how pe Pictes
were destruyd (ib. d. 223), for der er vel ingen som vil
tro udgiveren, naar han i glossariet forklarer menynge som
et sb. og declarynge som et præs. part.; vi kommer snart
til at kalde dette evindelige præs. part. for de grammatiske
formers skarnkasse. Oxford-ordbogen kender former som to
dçynge udelukkende som gerundiver, = faciundus, og to be-
traynge = traditurus. Det er værd at lægge mærke til at
forandringen fra -ende til -inge udtrykkelig siges at være
af fonetisk art.
M. h. t. Gotisk skal der bemærkes at et meget interes-
sant tilfælde af en tilsyneladende flekteret inf. citeres af
Grimm (11. s. 118), men det er desværre mere end usik-
kert: Lucas, 14, 31 gengives sig jtoåsjuov af du viganna, men
da verbet lyder veihan har de fleste (maaske alle) moderne
udgivere forandret teksten, som allerede Grimm selv, til vigna
eller vigana) sb. Derimod findes der paa Gotisk et par til-
fælde af ”participial-former paa -and, med passiv betydning”:
I Kor. 15, 29: aiþþau hva vaurkjand þai daupjandans = oi
ßajiTifousvor, se Bernhardt, Vulfila, s. 404. Men heller ikke
dette hjælper os meget, da jo -and-iormen ikke kan tænkes
at være anderledes end et part. fut.
Men selv om vi saaledes ikke faar den ældste german-
ske dialekts stötte, tror jeg det nu maa være klart, at det
norske d’er ’hje farande ikke kan være andet end et under
participiets periferi inddraget gerundium. It’s easy prophe-
sying after the event, siger Englænderen, og det er derfor
let at sige : ja, saafremt man ikke havde dette ikkje ventande-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
