- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Trettionde Bandet. Ny följd. Tjugosjätte Bandet. 1914 /
31

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Logeman: Det s. k. passive nutidsparticip. 31
tvivlsomt, om vi har ret at tale om et part. her, præs. eller
fut., og passiv eller ej. For ogsaa Tamm erkender (se s. 5,
7 osv., især s. 15), at der til syvende og sidst stikker et
gerundium under disse ende-former. Forskellen mellem Tamm
og den her forfægtede opfattelse er kun den, at ifl. ham er
gerundial-formen ”indfort” fra tysk. Det gaar altsaa ikke
længere an at kalde cCer ’kje farende for et part. præs., —
vi kan ikke engang redde situationen ved at sige, at det
staar saaledes for folkets — den sprog-dannende mængdes —
sprogbevidsthed: saa vidt der overhovedet kan tales om den,
vil den ^un forkaste opfattelsen at sætningen skulde betyde:
her farer man ikke.
Men jeg kan ikke se, at den tyske indflydelse skulde
være saa stor og saa almindelig, som Tamm antager, skönt
den selvfölgelig ikke helt kan nægtes, ikke alene m. h. t. nogle
”staaende” udtryk, som blæsende instrumenten’ osv. (se s. 24)
men heller ikke for mindst en hel kategoris vedkommende:
netop den eutra(le) (substantiva) paa -ande, -ende: uppförande,
anseende . . förtroende osv., som danner udgangspunktet for
Tamms undersögelse. Men vil man studere afhandlingen
nöje, vil det vise sig at Tamm ikke skelner tilstrækkelig
mellem disse former og dem, hvor gerundial-begrebet træder
helt i forgrunden; se f. eks. s. 13, hvor ”flere direkt efter-
bildade gerundii-former med til (til görende osv.)” nævnes
som eksempler paa de ”hit hörande verbalsubstantiven, (hvis)
tillvaro . . . i den egentliga fornsvenskan” Rydqvist havde
”med full rätt förnekat”.
Tamm bringer heller ikke nogen positiv grund, hvorfor
-ende-formerne (altsaa ikke subst. men de med gerundial-
hetydningen) ikke kan være oprindelige. Og endelig vil jeg
göre opmærksom paa, at den, der slutter sig til Tamm’s op-
fattelse, vil altsaa ikke alene have at fremföre disse grunde,
men ogsaa og især have at paavise, hvorfor denne overgang
fra gerundiet til -ende-formen, — altsaa denne ”indran-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:26:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1914/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free