Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42 Logeman: Det s. k. passive nutidsparticip.
faa sine egenskaber fra flere sider. Alle disse forskellige
-erøifo-former kan da gennem den konstaterede sammenblan-
ding af disse kategorier tænkes at ”stamme” fra to eller tre
eller endnu flere af dem.*)
*) Korrekturnote. I det aar der er gaaet siden artiklen blev afsendt
til ”Arkivet", har jeg mærket mig nogle flere -ende former, som i mindre
eller större grad turde interessere mine læsere. For ikke at forstyrre satsen
har jeg foretrukket at fremföre dem her alle i én note.
ad I: en forrivendes storm (Gierlöff. Tryggen, s. 90) og om nogen
mand eller svend vorder til vor by kommendes, 1450 (citeret efter Dr. Lis
Jacobsen, Kvinde og mand, s. 152).
ad II: det er ikke levende fred at faa, Hulda Garborg, Eli, s. 191;
isen laa kjörendes hele fjorden ut, Gierlöff, 11. s. 3; hun var troende til at
hoppe ind i hvadsomhelst, Barbra Bing, Den rette, s. 15; hadde været ute
ulovendes, ib. s. 100; bidende, bidande, = noget (eller ngn) som kan være,
forhaandenværende, afveksler med bidig, bidelig (Aasen og Boss sub v.v.);
selv hadde hun haft to sorger i sit liv, som var ”nemnande” (sic! gaaseöj-
nene i teksten), den ene var . . ., Hulda Garborg 11. s. 224; det var ’kje
hundverande (Aasen sub v.).
ad IV: stövanes fin, Barbra Bing, Fnugg s. 93, og jvt. en störanes
kar, Gierlöff, 11. s. 87; er du . . . blit riv raspende spikende gælen? ib. s. 78;
eiende god (som jeg citerer efter rentryck af Brynildsen’s nye Norsk-
Engelsk ordbog) ved siden af eiegod, derimod hörer eigande = eieværdig,
værd at have (Aasen) til II; hvortil hörer nu: det var hans eiendes öi (ö)?
(Gierlöff, s. 139);
ad VII: uforvarende (norskt og sv. oförvarandes, se Falk og Torp
sub v.) hörer vel nærmest til den fri henforelses kategori?
Et interessant analogon til (se s. 20, tekst og note) talæ skuldendes
o. s. v. finder jeg hos Dr. Lis Jacobsen (11. s. 13L fra 1369) : Thet skal allæ
meen vitterlikt være soo nærværindes som komme skulindes A t jek . . .
Gent, i April 1912.
H. Logeman.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
