Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Björn M. Olsen: Til Eddakvadene. 131
Dette er fra völvens synspunkt ganske naturligt. Hun, som
lige nylig er vækket op fra de døde, taler de underjordiske
væseners sprog, fordi hun selv er et underjordisk væsen *).
For hende som sådan falder det naturligt at identificere ver-
densasken med dens rødder, fordi man fra et underjordisk
standpunkt kun ser verdenstræets rødder, derimod ikke dets
overjordiske dele, stammen og kronen, som ”breder sig over
alle lande*’ (jfr. Fjpls. 19), ja, det er muligt, at völven i
den verdensalder, hvorom der her er tale, forestiller sig
verdenstræet som ”endnu ikke vokset op over jordens over-
flade” 2), altså som kun eksisterende i dets rødder.
I henhold til ovenstående må halvverset oversættes om-
trent således:
Ni verdener husker jeg, ni bærende rodgrene (en i hver
verden), det navnkundige måltræ under mulde.
Eller:
Under mulde husker jeg ni verdener o. s. v.
Kock dommer ikke mellem de to læsemåder ”ivipi”
og ”ividiur”. Det er dog klart, at kun den ene af dem kan
være den oprindelige. Mod ”ivipi” kan rettes en formel
indvending. Hvis det, som Kock tror, er acc. pi. af íviðr,
mase., er det en abnorm og, som det synes, for vestnordisk
umulig form for wiðu. Både vi&r og dets sammensætninger 3),
deriblandt innvifrr 4), har i acc. pi. viftu. Den oldsvenske
*) Dette fremgår klart af sammenhængen i digtet og fremfor alt af
dets slutningsord: nú mon hån søkkvask. At udelade hön på dette sted eller
at "rette ”det til hann, er efter min mening ganske utilladeligt. Ordene,
som de står i bægge de af hinanden uafhængige håndskrifter, giver en ud-
mærket mening. Analogien med Vegtkv. 4 taler også for, at völven er væk-
ket op fra de døde.
2) Jfr. F. Jónssons oversættelse af verset i ’Vgluspá, völvens spådom,
tolket af EJ.’, Kh. 1911 (Studier fra sprog- og oldtidsforskning Nr 84), s. 12,
og Bugge, Studier I s. 491.
3) Se f. eks. dolgvictu Sigrdrm. 29* ; ræfrvidu Leifar f, kristinna fræåa,
Kh. 1878; s. 16414; bordviâu NgL. III 20422, 207“ ; skipvidu NgL. I 65“ , lang-
viåu NgL I 6516,
4) Se eksemplerne hos Fritzner2 u. innvidr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
