- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Trettionde Bandet. Ny följd. Tjugosjätte Bandet. 1914 /
132

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

132 Björn M. Olsen: Til Eddakvadene.
form invipi kan ikke påberåbes som støtte for en akkusativ-
form íoiii i Ysp. Yi bliver altså nødte til at rette det over-
leverede ”ivipi” til tw in , hvis vi fastholder, at vi her har
acc. pi. af íwðr, og dette er dog altid en betænkelig udvej.
Dertil kommer — forudsat, at den ovenfor givne tolkning
er rigtig — at ivtåja synes at passe nok så godt i sammen-
hængen som íviðr. ícitja er åbenbart et af *ivi&r afledet
diminutiv1), og passer som sådant udmærket som betegnelse
for et træs rødder eller rodgrene, som er spæde i forhold til
selve træet. Dette af vtår afledede -viftja er i ordlyd fuld-
stændig identisk med det vistnok med vitir, ’pil’, beslægtede
ord Vtäja, fem., som forekommer i de norske love i betyd-
ningen ’vidjebånd’ 2) og bruges i nyislandsk i flertallet (vitfjur)
som betegnelse for pilens smalle vidtforgrenede rødder. Dette
viftja er åbenbart afledet af det ensbetydende vi<$, fem., piur
viftjar 3). Disse ords oprindelige betydning er sikkert ’pil-
rødder’, idet disse på grund af deres sejhed ofte blev be-
nyttede og benyttes endnu den dag i dag på Island til bånd
og fletværk 4), og det forekommer mig sandsynligt, at denne
betydning af de enslydende eller næsten enslydende ord har
foresvævet Vçluspâ-forfatteren, da han valgte det af Huiftr
afledede íviðjur som betegnelse for verdensaskens rodgrene.
Af disse grunde foretrækker jeg H’s læsemåde iviðjur for
R’s r
>
ivipi?1 som synes at være en ganske almindelig skriv-
fejl, idet skriveren, som ”ikke sjælden” udelader forkortelses-
*) Jfr. A. Torp. Gamalnorsk ordavleiding § 22, I b (Hægstad og Torp,
Gamalnorsk ordbok s. XLIII1).
a) Se Glossaret til NgL. Som variant til viitjar forekommer victjur i
Jónsbók farmannal. 17.
*) Se ordbøgerne. En sammensætning af v iä er stjornviå (jfr. Hjalmar
Falk, Altnord, Seewesen, s. 75).
*) Osebergskibets stjórnvitt er lavet af vidjer (Hjalmar Falk, Altnord.
Seewesen s. 75). Ligeledes er spanterne i Gokstadskibet ”ikke surrede til
plankerne med bastetov, men med vidjer af trærødder” (Nikolaysen, Lang-
skibet fra Gokstad s. 55 a).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:26:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1914/0140.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free