Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134 Björn M. Olsen: Til Eddakvadene,
subjekt til knå. Tanken forlanger ubetinget, at det fram-
hæve8, hvem det var, som ”snoede krigsbånd af Våle’s tarme”.
Müllenhoff har set vanskeligheden og forsøgt att løse den
ved at antage, at Frigg skulde underforstås som subjekt fra
det foregående vers (Bugge 335). Men dels er det i höj
grad tvivlsomt, hvorvidt subjektet således kan underforstås
fra det ene vers til det andet, dels synes det mindre pas-
sende at tillægge gudinden, som ”begræder Valhals vé”, en
sådan handling. Nygård behandler udeladelse af subjekt i
sin Syntaks § 9—17, men ingen af de der fremsatte regler
synes at passe på vort sted.
Jeg tror, at man har misforstået ordet hopt i 4. vers-
linje, og ser deri det savnede subjekt til knå. Så vidt jeg
ved, har alle tidligere tolkere tillagt det betydningen ’bånd’.
Men det kan også, ligesom hgnd, navnlig i flertallet, betegne
’de bindende magter’ *), ’guderne’ og denne betydning passer
udmærket på vort sted. Halvverset bör efter min mening
interpungeres således:
pá kná Våla
vígbgnd snúa
— heldr vgru hardggr —
hgpt ór pgrmum.
Med hensyn til den i knå hçpt fremtrædende uoverens-
stemmelse mellem subjekt og prædikat, det såkaldte oxftfia
IIivàaQinôv, henvises til Nygårds Syntaks § 66 anm. 3 med
de der anførte eksempler: ”Når verbet står foran subjektet,
og navnlig når det ved flere mellemkommende ord er skilt
fra subjektet, sættes det stundom i 3. person ental, uagtet
subjektet er 3. person flertal” 2).
*) Det vil vistnok sige ’de magter der binder de mod guder og men-
nesker fjendtlige væsener’, så at de ikke kan göre skade.
*) Jfr. Gerings udg. af Eyrb. k. 4, 2: skare i landit inn firctir stôrir
med Gerings note til stedet, og F. Jónssons udg. af Njåla k. 84, 15 : Esa
gapriplar goåir. Sjælden forekommer denne uregelmæssighed, når subjektet
står foran verbet, som hos Sighvatr i Erfidråpa Olåfs belga 1G. vers (Skjal-
dedigtn. I B s . 242—248): Galdrar . .. barg þóri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
