Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Björn M. Ólsen: Til Eddakvadene. 135
I parentesen helår v$ru hartggr er subjektet underfor-
stået fra den omsluttende sætning (jfr. Nygårds Syntaks §
10 a); hartggrr betyder ikke ”firmiter factus” (Svb. Eg.,
Lex. poet.), men ’hårdsindet’, altså noget lignende som hart-
getr 1), haitgetjatr1 hartåtigr) det bruges ofte i betydningen
’hårdfør’, ’som kan tåle meget’ 2); derfra til betydningen
’ufølsom’, ’hårdsindet’ er kun et skridt. Jeg oversætter altså:
’Da snor de bindende magter krigsbånd af Våli’s tarme;
de var overmåde hårdsindede’.
Ordet hgpt er åbenbart valgt som betegnelse for guderne,
fordi de her optræder i deres ’bindende funktion’.
Vigbgnd synes at betegne bånd, der bevirker, at den
bundne ikke kan røre et lem. Det kan sammenstilles med
herfjgturr, der bruges om den paniske skræk, som påkom-
mer en under kampen og lamrner en fuldstændig, så at han
ikke kan røre sig. Som grund till lammelsen synes man at
have tænkt sig usynlige, af fjendtlige væsener pålagte lænker.
Ordene heldr vgru kartggr bör ikke opfattes som en
dadel mod guderne; de synonyme ord har&getr, harðhugatr
o. s. v. bruges som oftest i en rosende betydning. Men man
føler et hjærte banke bagved disse ord. De er et udslag
af digterens dybe medfølelse med andres lidelser, selv når
disse andre er onde. De er et værdigt sidestykke til det
8könne halvvers om Sigyn (Bugge 355"8) 3).
*) I Sturl.3 I s. 418** optræder har(tggrr som variant til harågeclr i
et vers af Gudmundr Oddsson og forklares nærmere ved parentesen hugdi
hann vatr á vægdir. Måske er hardggrr den oprindelige læsemåde på dette
sted. I Glûms vers i Glúma k. 2164 står *hardgerdrn i alle håndskrifter.
Dette har Konr. Gislason villet rette till hardgedr (Nj. II s. 209—210). Men
det synes at ligge endnu nærmere at indsætte hardgerr (d. v. s. harétggrr),
som kan betyde ganske det samme.
2) F. eks. i prosastykket Frå dauda Sinfjgtla, Bugge s. 202a20: Svå er
sagt at Sigmundr var harctggrrf at hvårJci måtti hånom eitr granda útan
né innan.
3) Ikke blott på dette sted, men også på to andre steder giver digte-
ren sin medfølelse udtryk ved at skildre en deltagende k v in d es vånde (se
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
