Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Björn M. Ólsen: Til Eddakvadene. 137
uagtet det kuu er overleveret i H, er ægte og oprindeligt.
Efter min mening ligger nöglen til den rigtigé tolkning af
det foregående netop i en rigtig forståelse af dette halvvers,
og særlig af ordene Surtur sefi. I følge sammenhængen kan
pann i versi. 7 kun gå på askr Yggdrasils i det foregående.
Det er asken, som Surtar sefi sluger. Surtar sefi kan da
ikke, som de fleste nyere tolkere mener, være en betegnelse
for Loki eller Fenrisulven; selv for dem ”vil verdensasken
være en for stor mundfuld” (Müllenhoff DAk. V s. 147).
Den eneste, som kan ”sluge” verdenstræet, er ilden, og at
det er den, der menes, bliver klart, når vi betænker, att vi
her står på tærskelen til digterens storslåede skildring af ver-
densbranden. Kan da Surtar sefi betegne ilden? Ordet
sefi betyder dels ’hu’, ’tanke’, ’sind’, dels ’slægtning’. Spörs-
målet bliver altså først, om man har kunnet kalde ilden for
’Surts hu’, ’Surts tanke’. Utænkeligt er det ikke. Surtr er
en ildjætte, og netop i det öjeblik, hvorom der her er tale,
står hele hans tanke til at opbrænde verden. Hvorfor skulde
så digteren ikke have kunnet kalde ilden for ’Surts tanke’.
Dog må jeg tilstå, at en sådan omskrivning ikke forekommer
mig rigtig naturlig, ogdet må indrommes, at den vilde
være enestående i norsk-islandsk digtning. Det næste spörs-
mål bliver: Har mankunnet betegne ilden som ’Surts slægt-
ning’? Det står fast, at Surtr er en jætte, samt at en hvil-
ken som helst jætte i følge skaldisk sprogbrug kunde kaldes
for hans slægtning. På den anden side står det lige så fast,
at vore forfædre tænkte sig ilden personificeret i en jætte-
skikkelse, som de kaldte enten Logi eller Eldr. Om denne
jætte vidste de at berette, at han var sön af Fornjótr og
broder til Elér (Ægir) og Kári ( Vindr). I fjódólfs Yng-
lingatal kaldes ilden sonr Fornjóts (v. 29) og Sævar niftr,
d. v. s. ’Ægers slægtning’ (v. 4), og Fornjóts synir kaldes
vindene i Sveins Nordrsetudråpa. Hermed kan sammenlig-
nes SnE. I s. 330: Hvernig skal kenna vind: Svå at kalla
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
