- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Trettionde Bandet. Ny följd. Tjugosjätte Bandet. 1914 /
140

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

140 Björn M. Olsen: Til Eddakvadene.
tyde ’måltræ’, d. v. s. det træ, der tilmåler skæbnen: mjgt-
ttðr betegner træet som ’skæbnetilmåler’, ’skæbnebestemmer’.
Hele forskellen er, at miçtviàr udtrykkelig fremhæver, at
’skæbnetilmåleren’ er et træ. Den samme betydning af skæb-
nebestemmende magt har m/pføftr, brugt om MimameitSr, i
Fjçls. v. 226 og måske i Sig. sk. v. 713 og Oddr. v. 168, hvor
man plejer att tage det i betydningen ’død’. Men for resten
er betydningsovergangen fra ’skæbnetilmåler’, ’skæbnebestem-
mende magt’, til ’skæbne’, og derfra til ’bane’ (SnE. I s. 264),
’død’, meget let og naturlig. Her passer betydningen ’skæbne’,
’verdensundergang’ ikke; prædikatet kyndisk forlanger som
subjekt noget, der kan brænde; i den af Miillenhoff antagne
uegentlige betydning ”anbrechen”, ”eintreten” er kyndask ellers
ikke påvist. Derimod passer alt fortrinlig, hvis mjgfuðr er
en betegnelse for verdensasken; som træ er den netop let
udsat for at komme i brand *).
Ordene at inu gamla (galla?) Gjallarhorni kan ikke
uden tvang forbindes med sætningen en mjgtuðr kyndisk; de
kan ikke betyde ”beim tone des hornes”, ”wenn das horn er-
tönt” (Gering, Wörterbuch, spalte 6128); at det skulde være
Gjallarhorn, som giver signalet til at antænde verdensasken,
synes at være en umulig tanke; mere rationelt vilde det
være at tage at i lokal betydning og oversætte: asken an-
tændes hos Gjallarhornet, d. v. s. i nærheden af det sted,
hvor Gjallarh. befinder sig; men en sådan stedbestemmelse i
forhold til hornet, som kan flyttes fra det ene sted til det
andet, falder dog ikke naturlig. Derimod hører disse ord
ganske naturlig sammen med versets begyndelsessætning:
Lnka Mims synir\ leika at ehu. er et ganske almindeligt
udtryk for ’at lege med noget’. Altså: ’Mimers sonner
*) Jfr. ildkendinger som bani eller grand viétar, garm r eller ralcki
elris, selju o. s. v. (Gröndal, Clavis, under ignis).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:26:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1914/0148.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free