Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Björn M. Olsen: Til Eddakvadene. 143
rod. Hvis vi ikke også her har et hysteron-proteron, må
vi tænke os, at han har fundet midler til at antænde træets
rod, inden han slipper løs, og at han først bliver fri ved
branden (når den rod, hvortil han er bunden, er brændt
bort?). Hvem det er, som har bundet ham, derom melder
Ysp. ikke noget. Men af et sted hos Eyvindr skåldaspillir
synes at fremgå, at det har været Odin *).
y 475-8 skildrer den store spænding og rædsel, der
griber underverdenens beboere, da de ser asken brænde.
Herved bekræftes det ovenfor vundne resultat, at branden
opstår i underverdenen. Denne spænding vedvarer indtil
asken helt er opslugt af ilden (v. 477- 8). Digteren foregri-
ber her åbenbart begivenhedernes gang. Yerdenstræet er
ikke helt opbrændt, för end verdensbranden, som skildres i v.
57, er fuldbragt. Indtil dette er sket, vedvarer spændingen.
Yi ser altså, at Yçluspâ-digteren lader verdensasken gå
under i den samme brand, som fortærer hele verden. Til
dette resultat förer også den logiske konsekvens. Hvorledes
kan verden forgå, og verdensasken bestå? Grundtvig indven-
der, at dette er i strid med Yafþrúdnismál v. 45, som lader
stammeparret til den nye menneskeslægt, Líf och Leifþrasi^
overleve verdensbranden i Hoddmimisholt. Dertil må svares,
at Vçluspà først och fremmest må fortolkes udfra sig selv,
samt at Yçluspà på flere punkter står i strid med Yafþrúd-
‘) Eyvindr, Håleygjatal v. 2 (FJ. Sbjaldedigtn. I A s. 68, B s. 60).
Dette halvvers er efter min mening hidtil ikke rigtig tolket; "
farmçgnudrn
er ikke nogen passende kending for Odin. Det kan kun betyde ’den der
påskynder sin fart’, ’den der rejser hurtig’; men denne betegnelse er altfor
farveløs og ubestemt og ikke særlig betegnende for Odin. Enhver, der
rejser hurtig, kan kaldes således. Jeg er overbevist om, at der bör skrives
fàrm çgnuår. Ordfølgen er: H inn (der er tale om skjaldemjøden) es Surts
fdrmpgnudr bar fljúgandi or sgkkdølum . . Surts fårmggnudr, ’forøgeren af
Surts ulykke’, synes at være on passende kending for Odin, og må hentyde
til noget faktisk, rimeligvis til Surts lænkning ved Odin. For tolkningen
taler også, at Surtr ved den udløses fra al forbindelse med skjaldemjøden og
det sted, hvorfra Odin hentede den. Surtr har åbenbart intet med skjalde-
mjøden at göre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
