Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158 Björn M. Olsen: Til Eddakvadene.
til 22 1/ a grad syd for samme. Yore forfædre tænkte sig
nemlig horizonten inddelt i 8 lige dele, som de kaldte ættir
(’himmelegne’), hver på 45 grader: norbrætt, landnorðrœtt,
austrætt, landsuðrœtt, suftrœtt, útsuðrœtt, vestrætt og útnorðr-
ætt. Nordpunktet (retv.) betragtedes som midtpunkt for
norðrœtt, som altså strakte sig fra 22 1/ 2 grader vest for
nord (retv. NNY.) til 22 1/ 3 grader øst for nord (retv. NNO.),
hvor landnor&rætt begyndte. Denne strakte sig fra 22 i/ 7
gr. øst for nord (NNO.) til 22 1/ 2 gr. nord for øst (ONO.)
med midtpunkt i retvisende NO. Så kommer austrætt fra
22 */2 grader nord for øst (ONO.) til 22 1/ 2 grader syd for
øst (OSO.) med midtpunkt i retv. øst., derpå landsuðrœtt fra
22 */2 gr. syd for øst (OSO.) til 22 i/ 2 gr. øst for syd (SSO.)
med midtpunkt i retv. SO., så suðrœtt o. s. v. horizonten
rundt4). Denne, om jeg så må sige, lærde opfattelse af
himmelegnene med de skarpt adskilte, matematisk fastsatte
grænser, er dog altfor kunstig til, at den kan have været
almindelig udbredt hos almuen. I det daglige liv synes græn-
serne mellem himmelegnene at have været ganske anderledes
flydende og ubestemte. I videste forstand synes den østlige
himmelegn at have kunnet omfatte hele den østlige horizont fra
yderste NO til yderste SO. I det mindste finder man adver-
biet austr brugt i en meget vidtspændende betydning. Ret-
ningen til det norske landskab Yiken hedder austr, hvad
enten man befinder sig ved Lindesnæs eller ved Trondhjems-
fjorden. På Island brugtes austr ikke blot om retningen til
’) Jfr, herom Finnur Magnússon, Om de gamle Skandinavers indde-
ling af dagens tider med vedföjet tavle. Særlig fremhæves følgende defini-
tion af norårætt fra Grågåsen (Kb. I s. 36, Sthb. s. 45): pat er norårætt,
er sol er komin %beggja ætt norårs ok utnorårs, (d. v. s. midt imellem N
og NV = NNV), ok til pess une hon er komin i beggja ætt norårs ok land-
norårs (altså: til den står i NNO). En tilsvarende definition må, mutatis
mutandis, gælde for alle de andre syv ættir. Jfr Gråg. Kb. I s. 26, Sthb. s.
34: þá er eykt, er útsuársœtt er deild i priåjunga ok hefir sólin gengit två
hluti, en einn ógenginn (tidspunktet eykt indtræder altså, når solen står
37 */j grad syd for vest eller, hvad der er det samme, 52 */a grad vest for syd}.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
