Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Björn M. Ólsen : Til Eddakvadene. 159
et hvilketsomhelst punkt i hele den vidtstrakte norske kyst,
men også om retningen til de britiske øer ‘). Stedsnavnet
Austfirðir bruges som fællesnavn for alle fjordene på Islands
østkyst fra den sydligste (ÂlptafjçrÙr) til den nordligste
(Finnafjçrdr); derimod bruges stedsnavnet Vestfirðir fortrins-
vis om de nordvestlige fjorde, aldrig om de sydvestlige (Faks-
ebugtens forgreninger)2). Her spiller vel lokale forhold ind
(navnlig fjærdingsinddelingen), men fra først af vilde man
næppe have fundet på at bruge disse fjordnavne i den an-
førte betydning, hvis grænserne mellem de forskellige him-
melegne ikke havde været flydende.
Yed tolkningen af austan v. 501 og det samme ord i
v. 511 har man altså frit valg mellem endda meget for-
skellige øst-vestlige retninger.
At de to jætteskarer kommer ad to forskellige veje og
altså fra to forskellige himmelretninger, uagtet bægge siges
at komme ”fra øst”, det antyder digteren derved, at den ene
kommer agende, den anden sejlende ”over havet” (of lgg\
d. v. s. over oceanet (útsjár, úthaf umsjár). Da dette be-
tragtedes som det kun med yderste vanskelighed farbare
grænseskel mellem jætteverdenen og menneskeverdenen 3) og
tænktes at omslutte hele den runde jordflade som ett gigan-
tisk bånd 4), er det klart at bægge skarer må passere der-
over. De jætter, der ager, må da tænkes at komme over
*) Gråg. Sthb. § 372 s. 388. Jfr. min bemærkning til stedet i Timarit
hins ísl. Bmf. XVIII s. 94—95 og V. Finsens Ordregister til Gråg. under austr.
2) Kålund, Island II s. 194, I s. 505.
3) Jfr. SnE. I s. 5019: hon (jgrdin) er kringlótt útan, ok þar útan um
liggr inn djúpi sjár, oJe med þeirri sjávarstrgnd (d. v. s. kysten hinsides
oceanet) gáfu þeir Içnd til bygdar jçtna œttum, en fy rir innan á jçrdunni
(d. v. s. på kysten på denne side oceanet), gerdu þeir borg umhverfis heim
fy rir ófridi jçtna . . ok Tcçlludu pá borg M idgard; jfr. s. 4823: mun pat
flestum manni ufoera Pykkja at komask par yfir.
4) Jfr. havkendinger som urnband allra landa (FJ., Skjaldedigtn. I B
s. 293, Hallvardr, Knútsdr. v. 2), gjçrd eller men jardar osv. (Gröndal, Cla-
vis u. mare, A 1 og B 1 a). Hkr., Yngl. k. 1. Konungsskuggsjå, Kria 1848,
s. 462 (Brenner s. 541S), o. fl. st.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
