Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Björn M. Olsen: Til Eddakvadene. 165
om alle menneskers undergang nærmest som en skrigende
dissonans *). Man bör altså sikkert holde sig til R-teksten
og skrive véur (acc.).
Meningen i R versi. 9—12 er i hovedsagen klar. Efter
at Tor har fældet slangen, har han endnu så megen kraft til-
bage, at han kan gå ni skridt bort fra den, inden han seg-
ner død om 2). Höjst påfaldende er det, at verset, således
som det er overleveret, slet ikke omtaler slangens død, som
dog sikkert må tænkes at være indtrådt, inden Tor begyn-
der gå sine ni skridt. Man venter ubetinget en tanke som:
’Tor gik ni skridt fra den døde slange’, men der står: ’fra
den ubekym rede slange’ (frå nafrri okvfånum), som om
den døde slange kunde have nogen følelse af bekymring
eller ikke-bekymring ! Enhver tolkning, der går ud fra læ-
semåden okvfånum, fører, så vidt jag kan se, lige ud i det
meningsløse. Möllenhoff3) forbinder det med genitiven
nfås og oversætter nfås éhvidinn ved: ”der die Schandtat
nicht scheut”. Til denne tolkning slutter Hugo Gering sig
i Wörterbuch, i det han oversætter nfå ved ”Schandtat” og
okvfåinn ved ”nicht zurückschreckend vor etw. (ehs)”. Men
nfå betyder ellers aldrig ’skændselsdåd’ og okvfåinn kan ikke
betyde ’den der ikke gyser tilbage for’, y erbet Jcvfåa med
dativ betyder omtrent det samme som dansk ’grue for noget’,
’føle ubehag eller bekymring ved tanken på noget forestå-
ende’ (en ulykke, fare el. lign.); okvfåinn betyder altså ’fri
for den følelse af bekymring eller ubehag, som tanken på
noget forestående (en ulykke, fare el. lignende) bevirker” 4).
*) Jfr. Müllenhoff, DAk. V s. 153: ”denn nickt weil Thor den wurm
erschlägt, sondern weil er durch ihn seinen tod findet, ist die folge, dass
alle manner die heimstatt verlassen müssen”.
a) Således har også Snorre forstået dette sted: þórr berr banaord a f
MiSgardsormi, oh stígr fadan braut níu fet] þá felir hann dauår til jaráar
fy rir eitri því, er ormrinn blés (således w og 756, vistnok rigtigere end blæss
r) å hann SnE. I s. 188—190.
3) DAk. V s. 83.
*) Jfr. Konr. Gislason’s oversættelse af ordet i Efterl. skr. I s. 272.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
