Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172 Finnur Jónsson: Oldisl. ordsprog.
er mestr i málinu (målum) sem refarnir i hglunum (refr
7 halanum) Håvard 9, Fras V III 350.
’(Han) er störst i ord ligesom rævene er störst i ha-
lene’, om en pralende person. Aasen: ”Dei er störst i or-
dom sem reven i rova”. GJ: kann er mestr i munnmum
einsog refrinn i halanum.
fá tt er målum fleira K.
’Intet er större i antal end sager (processer)’ Hvor-
vidt dette er den rigtige opfattelse af mål er tvivlsomt; det
ligger nær at opfatte ordet som ’taler, o: ord’.
’273. m ålugr — mart kemr til målugs manns K.
’Mange ting tilføres den snaksamme mand’ (han får
meget at vide el. blander sig i meget? se Arkiv IV 189).
= GJ, der tilføjer: og Jcjöptugrar konu. Kjöptugr = målugr.
274. mannslid — mimr er at mannslifri Grett 35
(Boer 60).
’En mands støtte (under et arbejde) har sin betydning
(gör dog altid noget)’. = GJ {-inu).
275. m argr — ekki (eigi, engi) må við margmtm Hfr
89, Vçls 28, Flóv 205, Karl. 97, fjalarjónss.
’Ingen kan stå sig mod mange’. = GJ {Enginn osv.).
Man lægge mærke til margr her brugt substantivisk.
276. m arka — på må marka annarr parf en annarr
må K.
’Da kan det mærkes, (når) den ene trænger, den anden
kan’. Bet. af marka er her: ’bruge som kendetegn’. Jfr
Arkiv IV 189.
277. marlídanði — margir eru marltåendr Eyrb 18
(Ger 41).
’Der er mange slags folk, der sejler over havet’. Ordet
marlíðendr betegner sikkert søfarere, men ikke væsner der
svæver om i luften over havet; jfr ags, sælfåend; jfr også
Itåandi i bjo&a Ifågndtim Igð og folMtåandi Fåfn 41.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
