Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174 Finnur Jónsson: Oldisl. ordsprog.
284. muna (jfr gráta) — muna peir er mein piggja
Ljósv 219.
’De som lider overlast husker det’.
285. mundang — mjótt verår mundang (v. 1. hof)
mitt hitta Sturla Bárd 1.
’Smalt bliver mådehold at træffe’ (Det er vanskeligt at
ramme måden’). GJ: mjótt er mundangs Mfiå (almi. i brug).
Måske skal der i verset læses: mjótt verår mundangs hitta /
mitt hóf.
286. m ungát — mungátin em misjafnt vinsæl Ölkofr.
’Ølfesterne (drikkelagene) er ikke alle lige yndede’.
— GJ.
287. mús — ékki er sú hetri músin er Imåisk en
hin er støkkr K.
’Den mus som sniger sig frem er ikke bedre end den
som springer’. Almi. i brug. — GJ (hetri sú).
288. når — nytr mangi nás Håv 71.
’Ingen har glæde af den døde’.
289. naut — mart er gott i góáu nautinu K.
’Der er mange gode ting i den gode okse’ (o: gode ting
at spise; der tænkes på al indmaden); GJ: margt er gott i
gömlu nautinu, hvilket synes at være nok så ægte.
290. nef (jfr karl) — nåit er nef augum Nj. 55, 578.
’Næsen er nærved öjnene’ (anvendes om nært slægt-
skap). = GJ.
skamt á nefit at kenna ór kjaptinum Fms III 188.
’Næsen har kort vej at lugte hvad der udgår af mun-
den’. = GJ.
sijó eru nef vår (el. Utit er nef vårt) enbreiåar fjaårar
Dropi. Ark III 165, Bisk I 647.
’Sløve (små) er vore næb, men vingerne er brede’.
sagt er frå hvé neflauss narir Mhk 25.
’Det fortælles hvorledes en uden næse vegeterer’. Dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
