Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Boer: Stødet i dansk. 251
anden top, og man må da vente, at de er bievne forkortede,
da accentens sidste del blev afbrudt. For at kunne forkortes
måtte en konsonant have en vis længde, og derved opstår
spørgsmålet om konsonantens kvantitet.
De simpleste tilfælde er de, hvor ordet ender på kort
vokal - r oprindelig lang stemt konsonant. Idet accenten af-
brydes, forkortes konsonanten. Af mann bliver [man’], af fall
bliver [faV]\ skrivemåden mand, fald er til dels archaistisk,
til dels beror den på tostavelsesformerne, hvor nd Id ligesom
doppeltkonsonanter blot tilkendegiver, at vokalen er kort.
En del ord på stemt konsonantgruppe har i tostavelses-
former, såvidt der ikke er stød, lang første konsonant. Så-
ledes liarm [har^m] og harme [harmf]] havn [hau’n], pi. havne
[hawno]. Hvis enstavelsesformen engang ligeledes har haft
lang konsonant, så er denne ved stødets udvikling bleven
forkortet. Men at harm, havn har haft lang r v, er meget
sandsynligt, og det forklares da af den totoppede accent.
[har’m, haiin] er da opstået af harrm haün. Man kunde da
være fristet til den antagelse, at tostavelsesformerne harme,
havne havde fået lang konsonant efter de korte former harm,
ham. Men det modsiges af de ikke fåtallige tostavelsesord,
som ikke har kortere former ved siden af dem og som alli-
gevel har lang konsonant, som f. ex. havre, hyrde. Det
viser, at konsonantforlængelsen i disse ord ikke udelukkende
skyldes accent 1 men også optræder ved accent 2. Jeg op-
fatter dette forhold således, at den lange konsonant i ord af
typen harme, havne, havre hænger sammen med den circum-
flex, som også ord med accent 2 engang har haft, og som
endnu har holdt sig i svensk. Circumflexen er i fortissta-
velsen af disse ord yngre end i fortisstavelsen af ord med
accent 1, og den har da ikke delt dens skæbne. Medens
den sidstnævnte er blevet afbrudt, hvorved stødet opstod, er
den førstnævnte kun blevet udjævnet, så at de store exspira-
toriske og kromatiske bevægelser med tiden blev mindre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
