- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Trettionde Bandet. Ny följd. Tjugosjätte Bandet. 1914 /
252

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

252 Boer: Stødet i dansk.
fremtrædende, og den gamle længde blev således bevaret.
Altså: *hadmi > haun > harin (acc. 1).
hadnôR ;> haune > haüne (acc. 2).
Med hensyn til ord af typen land, kam, stang, kold,
hvor en stemt explosiva er bleven assimileret til en foran-
gående nasal eller /, kan man, sålænge det kronologiske
spørgsmål ikke er afgjort (sml. derom nedenfor s. 257), an-
tage to muligheder. Hvis assimilationen er yngre end stødet,
så må circumflexens anden top umiddelbart før stødets op-
ståen have ligget på første konsonant, da det er denne, der
får stød, og den må da have haft en sådan længde, at den
kunde forkortes uden derved helt at gå tabt. Men vidnes-
byrd om en sådan forlængelse som af u r i havne havre harme
findes ikke. Det er heller ikke let at bestemme, hvor lang
en konsonant må have været, for at kunne tåle en forkor-
telse, og det lader sig tænke, at den almindelige længde
har været tilstrækkelig. Udviklingen har da været: Handa
z> land > larid :> lari. Hvis derimod assimilationen er ældre
end stødet, så må der være opstået lang konsonant, og ud-
viklingen er: Handa > land > larin > lari’. For denne opfat-
telse kan anføres, men ikke som et afgørende moment, at
assimilationen lader sig lettere forstå, når de to konsonanter
følger umiddelbart på hinanden, end når de er skilte ved
stød. På samme måde som med land, kam o. s. v. forholder
det sig med selv, halv. Af *seldaR, HialdaR blev selv, halv,
derpå enten seVv, haVv eller sell, hall, hvoraf det yngre
seV, haV.
Ord på stemt konsonant -i ustemt konsonant har i rigs-
sproget stød men ikke i jysk og en del af fynsk. Kock
og i tilslutning til ham Pedersen har forklaret dette forhold
således, at den stemte konsonant har været ustemt foran den
ustemte; Jespersen tror, at den i rigssproget har været forlænget
og derved blev istand til at få stød, og s. 30 udtaler han den
mening, at en ringe kvantitetsforskel er tilstrækkelig til at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:26:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1914/0260.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free