Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Boer: Stødet i dansk. 255
sonanten ligesom i fald, mund var bleven forkortet, sluttet
sig til ven, føl o. 1., der har oprindelig kort konsonant. For
gulv, sølv gælder samme slutning a fortiori, da tabet af
v i disse ord vistnok ikke er ældre end forkortelsen af l
i guld.
Om ko, so bemærker Jespersen, at disse ord ikke har
synkope, og at de altså ganske vist efter hans, men ikke
efter Pedersens teori kan have lydlovmæssigt stød. Efter
min opfattelse er synkope heller ikke en nødvendig betingelse
for stødet, ti stødet opstår ikke af synkopen men af circum-
flexen. Da nu disse ord har accent 1, må de i urnordisk
have haft en — analogisk — circumflex. Derpå har de
fået lydlovmæssigt stød.
Ord af typen’ fødder, nødder, ager har tilfælles, at de
er gamle monosyllaba med accent 1, som ved svarabhakti
er blevet til tostavelsesformer. Før svarabhaktivokalens ud-
vikling var de alle tre som monosyllaba modtagelige for
circumflex. Man må formode, at accentens to toppe var så-
ledes fordelte, at den første faldt på vokalen, den anden på
det efter explosivlyden følgende r. Accentens to toppe var
altså skilte fra hinanden ved den mellemliggende explosiva,
hvad der vistnok har været af betydning for udviklingen af
af den parasitiske vokal. Men som helhed beholdt ordene
enstavelsesaccentueringen. Første stavelse havde samme ac-
cent som senere efter stødets opståen første stavelse af manden,
d. v. s. den entoppede fortis, som repræsenterer første del af
circumflex 1, og i analogi med ord som manden fik fødder
osv. stød. Stødet kan her ikke være opstået ad lydlovlig
vej, da accentens anden top ikke er afbrudt men er bevaret
i ordets anden stavelse. Denne sidste blev opfattet som
parallel med anden stavelse af manden. Der må ved disse
ord lægges mærke til stødets sted. Ved nødder forstår det
sig næsten af sig selv, at stødet falder på d; ordet har kort
rodstavelse, og ð måtte derfor ligesom ved bud1
et opfattes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
