- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Trettioförsta Bandet. Ny följd. Tjugosjunde Bandet. 1915 /
59

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Björn M. Olsen: Til Eddakvadene, 59
ikke fremtræder klart for tanken, för end man kommer til
6. verslinje, pat es på Letia en bæi>. Det må fra først af
have været tydelig fremhævet allerede i versets begyndelse.
Den simpleste rettelse vilde være at indsætte ordet læn
i dativ i begyndelsen af anden verslinje og skrive: fhi es betro, |
læn, pót iitit se. Man vilde da i dativformen læn have det
savnede andet sammenligningsled (jfr. Nygård, Eddasprogets
syntaks, Dativ § 18 s. 24, og Norrøn syntaks § 115 anm.).
Med hensyn til 2. verslinjes metriske form kan sammenlignes
de hos Gering, Ljóíaháttr § 114 anførte eksempler (og §
114 anm. 5, hvis man skriver sei).
Dog er jeg bange for, at fejlen ligger dybere. Den
foreslåede rettelse giver en lidt tvungen ordstilling. Når det
andet sammenligningsled udtrykkes ved dativ, plejer denne
som oftest at stå foran komparativen (dog ikke Hym. v.
308 og Rígsþ. v. 298); her står den efter samme. Desuden
virker det lidt stødende, når sætningen pót litit sé fjærner
sig så meget fra ordet hú, hvortil den slutter sig.
Jeg vover derfor at foreslå følgende tekst:
Bæn es betro,
bú, pot litit sé.
Overfladisk set er denne rettelse mere voldsom og fjær-
ner sig mere fra den overleverede tekst end den foregående.
Men når man tager hensyn til, at forvanskningen sikkert
stammer fra den mundtlige overlevering, vil man finde, at
den tilsyneladende mere voldsomme rettelse i grunden har
större sandsynlighed for sig end den anden, idet man med
den som udgangspunkt let og naturlig kan forklare grunden
til, at ordet bæn faldt bort. Går man nemlig ud fra, at
den ovenfor anførte tekst (med Bæn i begyndelsen af første,
og bu i begyndelsen af anden verslinje) er den oprindelige,
var det kun naturligt, at sætningens hovedord og subjekt,
bú, under den mundtlige overlevering måtte have tendens til
at trænge sig frem i spidsen af sætningen og fortrænge det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:26:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1915/0067.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free