Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82 Björn M. Ólsen: Til Eddakvadene.
ham’. Skulde man da ikke også kunne have sagt kaupa
litum i samme betydning? Og da kaupa med akkusativ op-
rindelig betyder ’tilbytte sig’, synes kaupa Ut (acc.) at kunne
betyde ’tilbytte sig en ny skikkelse’.
Som bekendt kom Odin til Gunnlçd i en slanges skik-
kelse1
). Til denne forvandling hentyder sikkert ordene Vel
keypts litar.
I ordret oversættelse betyder de to første verslinjer;
’Jeg har haft god nytte af min godt tilbyttede skikkelse’,
d. v. s. min gode forvandling har båret gode frugter for mig,
I 4. versi. skriver R her ”odrerir”, i v. 140 skrives
derimod dativen af samme navn ”odVm”. Sammenligner man
disse former med de former ordet har, hvor det forekommer
i SnE.-håndskrifterne: Óårerir, Ó&rœrir, Óðreyrir (se Bugges
anm. til Håv. 74), synes de alle sammen at gå tilbage til
et óðrœrir (Óårørir). R skriver ofte e for æ (é), se Bug-
ges udg. fortalen s. VIII under e, 6. Ligeledes forveksles
é og ey (iay) ofte i gamle håndskrifter (se Konr. Gislason,
Frumpartar s. 54 og 131 fgg., Larsson’s udg. af 645, 4°,
fortalen s. XLVIII og LIV). Og i sidste halvdel af det
13. århundrede går æ (é) over til æ, hvorved læsemåden Ó&rœrir
tilfulde forklares 2). Den sidste del af navnet, -rærir, står
sikkert for -hrærir, idet h er faldet bort i indlyd (Noreen,
Altisl. u. altnorw. Grammatik3 § 284). Oårærir synes at
være en særdeles passende og naturlig betegnelse for den
kedel, hvori skjaldemjøden blandedes. Óðr betegner i denne
*) Jfr. Egils Arinbjarnarkv. 6 og min bemærkning dertil i Arkiv f. n.
filol. XIX, s. 120.
a) I sine Studier I s. 531 bemærker Bugge: "Jeg har tidligere godt-
gjort, at namnet Ô<£rerir har kort e eller ø i anden stavelse og derfor ikke
kan være dannet af där, "sind”, og hræra "røre, omrøre”.” Under teksten
henviser han til sin udgave af Sæm. Edda s. 56 a. Men der kan jeg ikke
finde noget bevis for, at vokalen er kort. I følge versemålet kan ordets
midterste vokal lige så godt være lang som kort (Gering, Ljódaháttr §
119, 3). Skrivemåderne Oärærir} Oäreyrir tyder snarest på, at vokalen
er lang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
