Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Björn M. Olsen: Til Eddakvadene. 87
1356 né á grind krøkkvir. Denne versL synes at betyde:
’og du skal ikke drive en gæst ud af din dör1
) ved piske-
slag’ (eller i hvert fald: ’ved mishandinger’). Verbet hrøkkva
kan betyde ’at piske’ 2).
Hertil slutter sig så vort halvvers, som synes at burde
oversættes: ’Stærk må den kæp være, som skal styrte over
(ramme) alle ved oplukningen’ (o; når de lukker, eller for-
søger at lukke, (gitter)dören op).
Tré kan betyde ’knippel’, ’kæp til at slå med’. I Ör-
var-Odds s. Boer s. 1458 bruges tré om Orvar-Odds be-
kendte kølle.
Verbet ritfa betegner ofte en hurtig svingende bevæ-
gelse. Det bruges hyppig om våben, der svinges med kraft,
f. eks. hos Haraldr hardr., Lausav. 1 (Skjalded. I A. s. 356,
B. s. 328): slçg ritfa; fjódólfr Arnórsson, Sexstefja 31
(Skjalded. I A. s. 376, B. s. 346): pars samnagla siglur |
slítfrdúkatfar ritfa: Snorres Háttatal v. 332: reitf svertf] Einarr
Skúlason, Sigurdardr. 5 (Skjaldedigtn. I A s. 456, B s. 424):
Tóku hvast i Hristar | hrítf valslgngur ríða o. fl. st. Det
tilsvarende transitive verbum reitfa bruges også ofte med
våben som objekt. Særlig skal jeg fremhæve reitfa vigvgl
(en kæp) i Gråg. Kb. I s. 1478.
I forbindelse med ritfa i denne betydning betegner at
med dativ bevægelsens retning henimod noget, f. eks. Heil,
m. s. I s. 55933: En er tréit reitf ofan at hçftfi hánum; Nj.
FJ. k. 130, 2: på reitf at hánum brúnássinn\ Flat. I s.
3421
1
: hann heyrði at øxin reitf at hmum\ Vémundar s. k.
‘) Egentlig betyder grind vel en gitterdör på det gården omgivende
gærde; ikke dören på selve våningshuset.
a) Sturl.3 II s. 3JL618: Ok þá hrøkti þórðr hestinn undir sér. Laxd.
Kålund (1889—1891) k. 37 s. 13013 (tysk udg. k. 37, 20): Eldgrímr vill nú
skilja ok hrøkkvir hestinn, Jómsv. Cederschiöld s. 7314: þó at þeir hpggvi í
hans skalla} þá beit eigi heldr en þeir hrekþi talknskídi (’piskede med en
udkløvet strimmel hvalbarde’). Jfr. Fóstbr. s. Konr. Gíslason, s. 3219: beit
ekki heldr en ek ber dia hann talknskøi. Fritzner har misforstået disse
steder, og flere efter ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
