Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Björn M. Ólsen: Til Eddakvadene. 91
kaldes ved had mellem husfæller’. Tilsyneladende støttes
denne tolkning ved det følgende heiptum skal måna kveftja,
som synes at kunne oversættes: ’mod de sygdomme, der be-
virkes ved heiptir, skal man påkalde månen’1
). Det dunkle
5
1
hwlF må da betegne lægemidlet mod de ved hyrog frem-
kaldte sygdomme. Det kan næppe være identiskt med haull,
’brok’, eller med hgll, ’hal’. Disse ord passer slet ikke i
sammenhængen. Det sandsynligste turde være, at der bag-
ved ”hwlF skjuler sig et plantenavn. Men hvad skulde det
være for en plante? Derom tør jeg kun fremsætte en løs
formodning.
Bogstavtegnet cu betegner i R hyppigst au eller p, men
kan også betegne ø (se fortalen til Bugges Eddaudg. s. VIII);
hcull kunde da stå for høil.
Skulde dette høli kunne være identisk med dansk hyld,
svensk og norsk hyll, mase., ’sambucus’? Falk og Torp op-
stiller en germansk grundform *holana-, med o i første stavelse,
som ved i-omlyd skulde give ø\ y i dansk-norsk-svensk vilde
da skyldes en sekundær udvikling. Om veksel af y og ø i
norsk-dansk se Torp og Falk, Dansk-norskens lydhistorie,
Kria 1898, s. 153 fgg. Men da ordet i det gamle sprog
sikkert har været mase. som i norsk og svensk, skulde man
vente, ikke et høil, men et høllr i nominativ (jfr. Noreen,
Altisl.-altnorw. Grt. § 267, 4 a). Skulde nominativmærket
være bortfaldet (jfr. Noreen § 275 anm. 2, 291, 2 og
385, 1)?
Som bekendt har man fra arilds tid benyttet hylden
som lægeplante. Allerede Plinius skildrer udførlig dens gode
egenskaber i sin Hist. nat. XXIV, 8, 35.
Vi kommer da til versi. 13 heiti við hitsôttum. Stedet
er behandlet af W. Cederschiöld i Arkiv f. n. filol. XXVI
s. 296—300. Man må sikkert give ham ret i, at bitsóttir
*) Jfr. Hav. 1614~6: ok pann hal, es mile heipta kvectr, þann eta mei n
helår en mik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
