Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92 Björn M. Olsen: Til Eddakvadene.
betyder ’sygdomme forårsagede ved bid’, særlig ved bid af
giftige slanger eller insekter. Derimod turde det være tvivl-
somt om han har ret i at beiti betyder ’a llu n Y e l kan
verbet sv. beta, no. beita og tilsvarende ord i andre sprog
betyde ’garve’, og beslægtede substantiver i de samme sprog
’garvelud’, og i følge J6n Olafsson fra Grunnaviks Lexicon
islandicum skal isl. beit, fem., betyde noget lignende (lixivii
quoddam genus, ni fallor, quo alutarii et coriarii utuntur\
hvad jeg dog tvivler på, dels fordi Jón Olafsson ikke altid
er pålidelig, dels fordi han selv ved vni fallor” svækker sit
eget vidnesbyrd. Men ’garvelud’ og ’allun’ er dog ikke
ganske det samme. Når Cederschiöld henviser til Svb. Egils-
son som hjemmel for, at beiti, neutr., på Island har haft
betydningen ”rhus, frutex coriarius”, synes han at have mis-
forstået følgende sted i Lex. poet. under beiti, hvor der netop
er tale om vort sted i Håv.: ”Vertunt interprètes, animal
v. instrumentum mordax. J. Olavius *), erica (beitilýng, erica
vulgaris), vel rhus, frutex coriarius, unde Dan. beitse”. Som
man ser, siger Svb. Eg. kun, at Jón Olafsson har forklaret
beiti på vort sted som erica, rhus, frutex coriarius, altså
taget det i samme betydning som beitilyng1
*), ikke at ordet
har haft denne betydning på Island.
Man har altså ikke noget bevis for, at ordet beiti eller
lignende har haft betydningen ’allun’ her i norden. Det
forekommer mig mere sandsynligt, at dette ord bör sammen-
*) Hermed menes Jón Olafsson fra Svefneyjar, se index siglorum.
Efter navnet må man underforstå vertit fra det foregående vertunt.
2) De tre oversættelser bör sikkert opfattes som synonyme variationer
af begrebet beitilyng. Man må buske på, at Jón Olafsson ikke var bota-
niker. Den samme tolkning går igen hos G. Vigfusson ("heather”) og Fin-
nur Jónsson (Reykjavikudg. s. 489) og forkastes af Cederschiöld, som jeg
tror med rette. Planten kaldes aldrig beiti på Island. Det første sammen-
sætningsled i ordet beitilyng er sikkert ikke et substantiv beiti, men stam-
men i verbet beita, enten i betydningen ’lade græsse’ eller i betydningen
’garve’ — planten benyttes nemlig både til græsning af får om vinteren og
til farvning af huder, jfr. St. Stefånsson, Flora Islands s. 157 og Oddur
Hjaltalin, Grasafrædi s. 176.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
